Casio fx-9860G, fx-9860G SD User's Guide

fx-9860G SDfx-9860GUser’s GuideECASIO Globals website om uddannelse http://edu.casio.comCASIOs UDDANNELSESFORUM http://edu.casio.com/forum/DeBrugsve

20050301EKSPONENTEREksempel:1250 × 2,0651. Tryk påo.2. Tryk påbcfa*c.ag.3. Tryk påM, så indikatoren ^ vises på skærmen.4. Tryk påf. ^5 på skærmen angi

20050301u Anvendelse af differentialberegninger• Differentialer kan adderes, subtraheres, multipliceres og divideres med hinanden.Derfor:• Differentia

20050301kkkkk Beregninger med 2. ordens differentialer [OPTN]-[CALC]-[d2/dx2]Når du har åbnet funktionsanalysemenuen, kan du indtaste 2. ordens differ

20050301<Math>A4(MATH)5(d2/dx2)vMde+evx+v-gedwu Anvendelse af 2. ordens differentialer• Aritmetiske handlinger kan udføres med to 2. ordens diff

20050301kkkkk Integrationsberegninger[OPTN]-[CALC]-[∫dx]Hvis du vil udføre integrationsberegninger, skal du først have vist funktionsanalysemenuenog d

20050301<Math>4(MATH)6(g)1(∫dx)cvx+dv+eebffwuuuuu Anvendelse af integrationsberegning• Integraler kan anvendes i addition, subtraktion, multipli

20050301Bemærk følgende punkter for at sikre korrekte integrationsværdier.(1) Når cykliske funktioner for integrationsværdier bliver positive eller ne

20050301kkkkk Σ-beregninger[OPTN]-[CALC]-[Σ ]Hvis du vil udføre Σ-beregninger, skal du først have vist funktionsanalysemenuen og derefterindtaste værd

20050301u Anvendelse af Σ-beregninger• Aritmetiske handlinger med Σ-beregningsudtrykUdtryk:Mulige handlinger:Sn + Tn, Sn – Tn osv.• Aritmetiske handli

200503012-5-12Numeriske beregningerkkkkk Maksimums-/minimumsværdiberegninger[OPTN]-[CALC]-[FMin]/[FMax]Når du har åbnet funktionsanalysemenuen, kan du

200503012-5-13Numeriske beregninger# I funktionen f(x), kan kun X anvendessom variabel i udtryk. Andre variabler (A-Zeksklusive X, r, θ) behandles som

20050301GRAFFUNKTIONERLommeregnerens tegnefunktioner gør det muligt at tegne komplekse grafer ved hjælpaf rektangulære koordinater (vandret akse: x ;

200503012-6 Beregninger med komplekse talDu kan udføre addition, subtraktion, multiplikation, division, parentetiske beregninger,funktionsberegninger

200503012-6-2Beregninger med komplekse talkkkkk Aritmetiske handlinger[OPTN]-[CPLX]-[i]De aritmetiske handlinger er de samme som dem, du bruger til ma

200503012-6-3Beregninger med komplekse talkkkkk Absolut værdi og argument [OPTN]-[CPLX]-[Abs]/[Arg]Enheden betragter et komplekst tal i formatet a + b

20050301kkkkk Uddragning af reelle og imaginære dele[OPTN]-[CPLX]-[ReP]/[lmP]Brug følgende procedure til uddragning af den reelle del a og den imaginæ

200503012-6-5Beregninger med komplekse talkkkkk Transformation af det polære og det rektangulære format[OPTN]-[CPLX]-['''''r∠

200503012-7 Binære, oktale, decimale og heksadecimaleberegninger med hele talDu kan bruge tilstanden RUN • MAT samt binære, oktale, decimale og heksad

20050301• I det følgende vises beregningsområderne for hvert talsystem.Binære værdierPositive: 0 < x < 111111111111111Negative: 100000000000000

20050301kkkkk Valg af et talsystemDu kan angive et decimalt, heksadecimalt, binært eller oktalt talsystem som standard vha.skærmbilledet Setup.uuuuu S

20050301Eksempel 2 Sådan indtastes og udføres 1238 × ABC16, når standardtalsystemet erdecimalt eller heksadecimalt!m(SET UP)c2(Dec)JA1(d~o)4(o)bcd*2(h

20050301Eksempel 2 Sådan får du vist resultatet af "368 or 11102" som en oktal værdi!m(SET UP)c5(Oct)JAdg2(LOG)4(or)J1(d~o)3(b)bbbawEksempel

200503012. Tryk på 1(ROOT).Tryk på e for at få vist andre rødder.Eksempel 3: Bestem det område, der afgrænses af origo og den opnåede rod X = –1for Y

200503012-8-1Matrixberegninger2-8 MatrixberegningerÅbn tilstanden RUN • MAT fra hovedmenuen, og tryk på 1('MAT) for at udførematrixberegninger.26

20050301k Angivelse og redigering af matricerHvis du trykker på 1('MAT), vises skærmbilledet Matrix Editor. Brug Matrix Editor tilangivelse og re

20050301u Sådan indtastes celleværdierEksempel Sådan indtastes følgende data i Matrix B:123456Følgende handling er en fortsættelse af den beregning, d

20050301uSletning af matricerDu kan enten slette en bestemt matrix eller alle matricer i hukommelsen.u Sådan slettes en bestemt matrix1. Brug f og c t

20050301k MatrixcellehandlingerBrug følgende procedure til forberedelse af en matrix til cellehandlinger.1. Brug f og c, mens Matrix Editor vises på s

20050301uuuuu Sådan beregnes den skalære multiplikation for en rækkeEksempel Sådan beregnes produktet for række 2 i følgende matrix og forskalar 4:12M

20050301u Sådan lægges to rækker sammenEksempel Sådan tilføjes række 2 til række 3 i følgende matrix:12Matrix A = 34561(R-OP)4(Rw+)Angiv nummeret på d

20050301u Sådan indsættes en rækkeEksempel Sådan indsættes en ny række mellem række 1 og 2 ifølgende matrix:12Matrix A =3456c2(ROW)2(INS)u Sådan tilfø

200503012-8-9MatrixberegningeruKolonnehandlinger• {DEL} ... {slet kolonne}• {INS} ... {indsæt kolonne}• {ADD} ... {tilføj kolonne}u Sådan slettes en k

20050301u Sådan tilføjes en kolonneEksempel Sådan tilføjes en ny kolonne til højre for kolonne 2 i følgende matrix:12Matrix A = 3456e3(COL)3(ADD)k Ænd

20050301DOBBELTGRAFMed denne funktion kan du opdele skærmen i to områder og få vist to grafvinduer.Eksempel:Sådan tegnes følgende to grafer, og sådan

20050301u Indtastningsformat for matrixdata [OPTN]-[MAT]-[Mat]I det følgende vises det format, du skal bruge, når du indtaster data til oprettelse af

20050301u Sådan angives en identitetsmatrix [OPTN]-[MAT]-[Iden]Brug kommandoen Identity til oprettelse af en identitetsmatrix.Eksempel 2 Sådan oprette

200503012-8-13Matrixberegningeru Ændring af matricer vha. matrixkommandoerDu kan også bruge matrixkommandoer til tildeling af værdier til og tilbageka

20050301uuuuu Sådan udfyldes en matrix med identiske værdier, og sådan kombineres tomatricer i en enkelt matrix[OPTN]-[MAT]-[Fill]/[Aug]Brug kommandoe

20050301uuuuu Sådan tildeles indholdet af en matrixkolonne til en liste[OPTN]-[MAT]-[M→L]Brug følgende format med kommandoen Mat → List til angivelse

20050301k Matrixberegninger [OPTN]-[MAT]Brug menuen Matrix command til at udføre matrixberegningshandlinger.u Sådan får du vist matrixkommandoerne1. S

20050301uAritmetiske matrixhandlinger [OPTN]-[MAT]-[Mat]/[Iden]Eksempel 1 Sådan tilføjes følgende to matricer (Matrix A + Matrix B):A =11B =2321 21AK2

20050301uDeterminant [OPTN]-[MAT]-[Det]Eksempel Beregn determinanten for følgende matrix:123Matrix A = 456–1 –2 0K2(MAT)3(Det)1(Mat)av(A)wuTransponeri

200503012-8-19MatrixberegningeruRække echelon form [OPTN]-[MAT]-[Ref]Denne kommando anvender Gaussisk elimination algoritme for at finde række echelon

20050301uMatrixinversion [x–1]Eksempel Sådan inverteres følgende matrix:Matrix A =1234K2(MAT)1(Mat)av(A)!) (x–1) wuKvadrering af en matrix [x2]Eksempe

200503013. Brug defc til at flytte markørenigen. Mens du flytter markøren, vises en boks påskærmen. Flyt markøren, så boksen indrammerdet område, der

20050301uOpløftning af en matrix til en potens [ ]Eksempel Sådan opløftes følgende matrix til tredje potens:Matrix A =1234K2(MAT)1(Mat)av(A)MdwuFasts

200503012-8-22Matrixberegningerk Udførelse af matrixberegninger vha. direkte notationu Sådan angives dimensionerne (størrelsen) for en matrix1. Tryk p

200503012-8-23Matrixberegningeru Sådan indtastes celleværdierEksempel Sådan udføres nedenstående beregning11233× 813 564Følgende handling er en forts

20050301Funktionen ListEn liste er en lagerplads til flere dataelementer.På denne lommeregner kan du gemme op til 26 lister i en enkelt fil,og du kan

200503013-1 Indtastning og redigering af en listeNår du skifter til tilstanden STAT, vises "listeeditoren" først. Du kan benytte listeeditor

20050301uuuuu Sådan batchindtastes en serie af værdier1. Brug markørtasterne til at flytte markøren til en anden liste.2. Tryk på !*( { ), og indtast

20050301kkkkk Redigering af listeværdieruuuuu Sådan ændres en celleværdiBrug markørtasterne til at flytte markøren til den celle, hvor du vil ændre væ

20050301uuuuu Sådan slettes alle cellerne i en listeBenyt denne procedure for at slette alle data i en liste.1. Brug markørtasterne til at flytte mark

200503013-1-5Indtastning og redigering af en listekkkkk Navngivning af en listeDu kan give List 1 til List 26 "undernavne" på op til otte by

20050301kkkkk Sortering af listeværdierDu kan sortere lister i stigende eller faldende rækkefølge. Markøren kan stå i en vilkårligcelle i listen.uuuuu

200503014. Tryk på 4(VAR) bw for at tildele en førsteværdi af 1 til koefficient A.5. Tryk på 2(SET) bwdwbwfor at angive område og ændringstilvækst iko

20050301uuuuu Sådan sorteres flere listerDu kan sammenkæde flere lister til sortering, så alle cellerne arrangeres i overensstemmelsemed sorteringen a

200503013-1-8Indtastning og redigering af en listeFaldende rækkefølgeBenyt den samme procedure som for sortering i stigende rækkefølge. Den eneste for

200503013-2 Ændring af data i listerListedata kan bruges i aritmetiske beregninger og funktionsberegninger. Desuden kanændring af listedata udføres hu

20050301u Sådan tælles antallet af dataelementer i en liste [OPTN]-[LIST]-[Dim]K1(LIST)3(Dim)1(List) <listenummer 1-26> w• Antallet af celler i

200503013-2-3Ændring af data i listerEksempel Sådan oprettes en matrix med 2 rækker × 3 kolonner (hvor hver celleindeholder 0) i Matrix AA!*( { )c,d!/

200503013-2-4Ændring af data i listeru Sådan bestemmes den mindste værdi i en liste [OPTN]-[LIST]-[Min]K1(LIST)6(g)1(Min)6(g)6(g)1(List) <listenumm

20050301u Sådan beregnes gennemsnittet af dataelementerne [OPTN]-[LIST]-[Mean]K1(LIST)6(g)3(Mean)6(g)6(g)1(List) <listenummer 1-26>)wEksempel Så

20050301u Sådan beregnes medianen af dataelementerne med en angivet hyppighed[OPTN]-[LIST]-[Med]Denne procedure benytter to lister: En, der indeholder

20050301u Sådan beregnes produktet af værdierne i en liste [OPTN]-[LIST]-[Prod]K1(LIST)6(g)6(g)2(Prod)6(g)1(List)<listenummer 1-26>wEksempel Såd

20050301Eksempel Sådan beregnes den procentdel, som hvert dataelementrepræsenterer i List 1 (2, 3, 6, 5, 4)AK1(LIST)6(g)6(g)4(%)6(g)1(List)bwu Sådan b

20050301TABELFUNKTIONTabelfunktionen gør det muligt at generere en tabel over løsninger, efterhånden somforskellige værdier bliver tildelt variablene

200503013-3 Aritmetiske beregninger vha. listerDu kan udføre aritmetiske beregninger med to lister eller med en liste og en numerisk værdi.Beregningsr

20050301u Sådan indtastes en liste med værdier direkteDu kan også indtaste en liste med værdier direkte ved hjælp af {, } og ,.Eksempel 1 Sådan indtas

20050301u Sådan genkaldes værdien i en bestemt listecelleDu kan genkalde værdien i en bestemt listecelle og bruge den i en beregning.Angiv cellenummer

20050301k Tegning af en graf vha. en listeNår du bruger lommeregnerens funktioner til tegning af grafer, kan du indtaste en funktionsom f.eks. Y1 = Li

200503015. Tryk på bw.6. Skift til tilstanden STAT for at bekræfte, at kolonne Y1 i tilstanden TABLE er blevetkopieret til List 1.k Udførelse af viden

200503013-4-1Skift mellem listefiler3-4 Skift mellem listefilerDu kan gemme op til 26 lister (List 1 til List 26) i hver fil (File 1 til File 6). Det

20050301KapitelLigningsregningDen grafiske lommeregner kan udføre følgende tre typer beregninger:• Flere lineære ligninger• Anden- og tredjegradsligni

200503014-1-1Flere lineære ligninger4-1 Flere lineære ligningerBeskrivelseDu kan løse flere lineære ligninger med to til seks ubekendte.• Flere lineær

200503014-1-2Flere lineære ligningerEksempel Sådan løses følgende lineære ligninger for x, y og z4x + y –2z =– 1x +6y +3z = 1– 5x +4y + z =– 7Procedur

200503014-2-1Anden- og tredjegradsligninger# Interne beregninger udføres med en 15-cifretmantisse, men resultaterne vises med en10-cifret mantisse og

20050301Vigtigt at vide om brugenaf dette produktDer vises en statuslinje og/eller en optaget-indikator på skærmen, når lommeregnerenudfører en beregn

200503014-2-2Anden- og tredjegradsligningerEksempel Sådan løses tredjegradsligningen (Vinkelenhed = Rad)x3 – 2x2 – x + 2 = 0Procedure1 m EQUA2 2(POLY)

200503014-3-1Løsning af ligninger4-3 Løsning af ligningerBeskrivelseI tilstanden Solve Calculation kan du beregne værdien af hver variabel i en formel

200503014-3-2Løsning af ligningerEksempel En genstand, der kastes op i luften med starthastigheden V,når højden H efter tiden T. Brug følgende formel

200503014-4 Hvad du skal gøre, hvis der opstår fejlu Fejl under indtastning af koefficientværdiTryk på tasten J for at slette fejlmeddelelsen og gå ti

20050301Tegning af graferI sektion 5-1 og 5-2 i dette kapitel kan du finde de grundlæggendeoplysninger, du har brug for for at kunne tegne en graf. I

200503015-1-1Grafeksempler5-1 Grafeksemplerkkkkk Sådan tegnes en simpel graf (1)BeskrivelseHvis du vil tegne en graf, skal du blot indtaste den releva

200503015-1-2GrafeksemplerEksempel Sådan tegnes en graf for y = 3x2Procedure1 m GRAPH2dvxw3 6(DRAW) (eller w)Resultat# Hvis du trykker på A, når en gr

200503015-1-3Grafeksemplerkkkkk Sådan tegnes en simpel graf (2)BeskrivelseDu kan gemme op til 20 funktioner i hukommelsen og derefter vælge den, du vi

200503015-1-4GrafeksemplerEksempel Indtast de funktioner, som er vist nedenfor, og tegn deres graferY1 = 2x2 – 3, r2 = 3sin2θProcedure1 m GRAPH2 3(TYP

200503015-1-5Grafeksemplerkkkkk Sådan tegnes en simpel graf (3)BeskrivelseBrug følgende procedure til at tegne grafen for funktionen parabel, cirkel,

20050301Vigtigt at vide om håndtering• Lommeregneren indeholder følsomme dele. Forsøg ikke selv at skille den ad.• Lommeregneren må ikke tabes eller u

200503015-1-6GrafeksemplerEksempel Tegn grafen for cirklen (X–1)2 + (Y–1)2 = 22Procedure1 m CONICS2 ccccw3bwbwcw4 6(DRAW)Resultat(Parabel) (Ellipse) (

20050301kkkkk Sådan tegnes en simpel graf (4)BeskrivelseDu kan angive linjetypen for grafen, hvis du ønsker det.Opsætning1. Skift til tilstanden GRAPH

20050301Eksempel Du vil tegne grafen for y = 3x2Procedure1 m GRAPH2 3(TYPE)1(Y=)dvxw3 f4(STYL)3( )J4 6(DRAW) (eller w)Resultat(Normal) (Tyk) (Punktere

200503015-2 Håndtering af et grafskærmbilledekkkkk Indstillinger for V-Window (View Window)Du kan bruge View Window til at angive intervallet for x- o

200503015-2-2Håndtering af et grafskærmbilledeu Huskeregler ved valg af V-Window-indstillinger• Hvis du indtaster nul for Tθ ptch, får du vist en fejl

20050301kkkkk Initialisering og standardisering af V-Windowu Sådan initialiseres V-Window1. Skift til tilstanden GRAPH fra hovedmenuen.2. Tryk på !3(V

20050301kkkkk V-Window-hukommelseDu kan gemme op til seks sæt V-Window-indstillinger i V-Window-hukommelsen og kaldedem frem, når du har brug for dem.

20050301kkkkk Angivelse af grafintervalBeskrivelseDu kan definere et interval (startpunkt, slutpunkt) for en funktion, før du tegner en graf for den.O

200503015-2-6Håndtering af et grafskærmbilledeEksempel Tegn grafen for y = x2 + 3x – 2 inden for intervallet – 2 < x < 4Brug følgende V-Window-i

200503015-2-7Håndtering af et grafskærmbilledekkkkk ZoomBeskrivelseMed denne funktion kan du forstørre og formindske grafen på skærmen.Opsætning1. Teg

20050301Lav fysiske fortegnelser over al vigtig data!Lav batterikraft eller forkert udskiftning af batterierne kan betyde, at de data, der er gemt ihu

200503015-2-8Håndtering af et grafskærmbillede# Du skal angive to forskellige punkter tilbokszoom, og de to punkter må ikke liggepå en lige vandret el

200503015-2-9Håndtering af et grafskærmbilledekkkkk Factor ZoomBeskrivelseMed faktorzoom kan du zoome ind eller ud med centrum i den aktuelle markørpo

200503015-2-10Håndtering af et grafskærmbilledeEksempel Forstør graferne for de to udtryk, som er vist nedenfor, fem gange påbåde x- og y-aksen for at

200503015-3-1Tegning af en graf5-3 Tegning af en grafDu kan gemme op til 20 funktioner i hukommelsen. Funktionerne i hukommelsen kanredigeres og kalde

200503015-3-2Tegning af en grafu Sådan gemmes en polær koordinatfunktion (r=) *1Eksempel Sådan gemmes følgende udtryk i hukommelsesområde r2: r = 5 si

200503015-3-3Tegning af en grafu Sådan gemmes et X = konstant-udtryk *1Eksempel Sådan gemmes følgende udtryk i hukommelsesområde Y4:X = 33(TYPE)4(X=c)

20050301u Sådan tildeles værdier til koefficienterne og variablene i en graffunktionEksempel Sådan tildeles værdierne –1, 0 og 1 til variablen A i Y =

200503015-3-5Tegning af en graf• Hvis du ikke angiver et variabelnavn (variabel A i ovenstående tastehandling), brugerlommeregneren automatisk en af d

20050301kkkkk Redigering og sletning af funktioneru Sådan redigeres en funktion i hukommelsenEksempel Sådan ændres udtrykket i hukommelsesområde Y1 fr

20050301u Sådan ændres en funktions type*11. Når grafrelationslisten er vist, trykker du på f eller c for at flytte markøren til etområde med en funkt

Firma- og produktnavne, som anvendes i denne brugsvejledning, kan være registrerede varemærkereller varemærker tilhørende deres respektive ejere.Manuf

20050301IndholdKom hurtigt i gang – læs dette først!Kapitel 1 Grundlæggende funktioner1-1 Taster ...

20050301kkkkk Valg af funktioner, der skal tegnes grafer foru Sådan angives en grafs tegn-/tegn ikke-status1. Brug f og c i grafrelationsvisningen til

20050301kkkkk GrafhukommelseI grafhukommelsen kan du gemme op til 20 sæt graffunktionsdata og kalde dem frem igensenere, når du skal bruge dem.En enke

200503015-4 Lagring af en graf i billedhukommelsenDu kan gemme op til 20 grafikbilleder i billedhukommelsen og kalde dem frem igen senere.Du kan overt

200503015-5 Tegning af to grafer i det samme skærmbilledekkkkk Kopiering af grafen til underskærmbilledetBeskrivelseMed Graph kan de opdele skærmen i

20050301Eksempel Tegn grafen for y = x(x + 1)(x – 1) i hoved- og underskærmbilledet.Brug følgende V-Window-indstillinger.(Hovedskærmbillede)Xmin = –2,

20050301kkkkk Tegning af grafer for to forskellige funktionerBeskrivelseBrug følgende procedure til at tegne grafer for forskellige funktioner i hoved

20050301Eksempel Tegn grafen for y = x(x + 1)(x – 1) i hovedskærmbilledet og grafen fory = 2x2 – 3 i underskærmbilledet.Brug følgende V-Window-indstil

20050301kkkkk Brug af zoom til at forstørre underskærmbilledetBeskrivelseBrug følgende procedure til at forstørre grafen i hovedskærmbilledet, og flyt

20050301Eksempel Tegn grafen y = x(x + 1)(x – 1) i hovedskærmbilledet, og brug derefterBox Zoom til at forstørre den.Brug følgende V-Window-indstillin

200503015-6-1Tegning af manuelle grafer5-6 Tegning af manuelle graferkkkkk Rektangulær koordinatgrafBeskrivelseNår du indtaster kommandoen Graph i til

20050301Kapitel 5 Tegning af grafer5-1 Grafeksempler... 5-1-15-2 Håndte

200503015-6-2Tegning af manuelle graferEksempel Tegn grafen for y = 2x2 + 3x – 4Brug følgende V-Window-indstillinger.Xmin = –5, Xmax = 5, Xscale = 2Ym

200503015-6-3Tegning af manuelle graferkkkkk IntegrationsgrafBeskrivelseNår du indtaster kommandoen Graph i tilstanden RUN • MAT, aktiveres tegning af

200503015-6-4Tegning af manuelle graferEksempel Tegn grafen for integrationen ∫ (x + 2)(x – 1)(x – 3) dx.Brug følgende V-Window-indstillinger.Xmin =

200503015-6-5Tegning af manuelle graferkkkkk Tegning af flere grafer i det samme skærmbilledeBeskrivelseBrug følgende procedure til at tildele en vari

200503015-6-6Tegning af manuelle graferEksempel Sådan tegnes grafen for y = Ax2 – 3, når værdien A ændres isekvensen 3, 1, –1.Brug følgende V-Window-i

200503015-6-7Tegning af manuelle graferkkkkk Tegning af grafen for en funktion med Copy og PasteBeskrivelseDu kan tegne grafen for en funktion ved at

200503015-6-8Tegning af manuelle graferEksempel Sådan indsættes den tidligere kopierede funktion Y=X fraUdklipsholder, mens grafen for y = 2x2 + 3x –

200503015-7 Brug af tabellerHvis du vil aktivere tilstanden TABLE, skal du vælge ikonet TABLE i hovedmenuen.k Lagring af en funktion og generering af

20050301u Sådan genereres en tabel med en liste1. Når tabelrelationslisten er vist, kalder du Setup-visningen frem.2. Fremhæv Variable, og tryk dereft

20050301Du kan bruge markørtasterne til at flytte markøren rundt i tabellen med følgende formål.• For at få vist den markerede celles værdi nederst i

200503013IndholdKapitel 8 Programmering8-1 Grundlæggende programmeringstrin ... 8-1-18-2 Funktionstaster i

20050301kkkkk Redigering og sletning af funktioneru Sådan redigeres en funktionEksempel Sådan redigeres funktionen i hukommelsesområde Y1 fra y = 3x2

200503015-7-5Brug af tabellerkkkkk Redigering af tabellerDu kan bruge tabelmenuen til at udføre følgende handlinger, når du genererer en tabel.• Ændre

200503015-7-6Brug af tabelleruHandlinger på rækkeru Sådan slettes en rækkeEksempel Sådan slettes række 2 i den tabel, der blev genereret på side 5-7-2

200503015-7-7Brug af tabelleru Sådan tilføjes en rækkeEksempel Sådan tilføjes en ny række under række 7 i den tabel, der blevgenereret på side 5-7-2cc

20050301kkkkk Kopiering af en tabelkolonne til en listeDu kan nemt kopiere indholdet af en kolonne i en taltabel til en liste.Brug d og e til at flytt

20050301kkkkk Tegning af en graf ud fra en taltabelBeskrivelseBrug følgende procedure til at generere en taltabel, og tegn derefter en graf ud fraværd

20050301Eksempel Gem de to nedenstående funktioner, generer en taltabel, og tegn enlinjegraf. Angiv et område på –3 til 3 med intervallet 1.Y1 = 3x2 –

20050301kkkkk Angivelse af et område til generering af taltabelBeskrivelseBrug følgende procedure til at angive et taltabelområde, når du beregner pun

20050301Eksempel Gem de tre nedenstående funktioner, og generer derefter en tabel forfunktionerne Y1 og Y3. Angiv et område på –3 til 3 med intervalle

20050301kkkkk Samtidig visning af taltabel og grafBeskrivelseHvis du vælger T+G for Dual Screen i visningen Setup, kan du få vist en taltabel og en gr

200503014IndholdKapitel 13 Brug af SD-kort (kun fx-9860G SD)13-1 Brug af et SD-kort ...

20050301Eksempel Gem funktionen Y1 = 3x2 – 2, og vis samtidig dens taltabel og linjegraf.Brug et tabelområde på –3 til 3 med intervallet 1.Brug følgen

200503015-7-15Brug af tabellerkkkkk Brug af graf-tabel-sammenkædningBeskrivelseMed Dual Graph kan du bruge følgende procedure til at sammenkæde graf-

200503015-7-16Brug af tabellerEksempel Gem funktionen Y1 = 3logx, og vis dens taltabel og plotgraf på sammetid. Brug et tabelområde på 2 til 9 med int

200503015-8 Tegning af dynamiske graferkkkkk Brug af Dynamic GraphBeskrivelseMed Dynamic Graph kan du definere et værdiområde for koefficienterne i en

20050301Eksempel Brug Dynamic Graph til at tegne grafen for y = A (x – 1)2 – 1, hvorværdien af koefficienten A skifter fra 2 til 5 i intervaller på 1.

20050301kkkkk Tegning af en dynamisk grafs geometriske stedBeskrivelseHvis du aktiverer indstillingen Locus for Dynamic Graph i visningen Setup, kan d

200503015-8-4Tegning af dynamiske graferEksempel Brug Dynamic Graph til at tegne grafen for y = Ax, hvor værdienaf koefficienten A skifter fra 1 til 4

20050301kkkkk Eksempler på anvendelse af Dynamic GraphBeskrivelseDu kan også bruge Dynamic Graph til at simulere simple fysiske fænomenter.Opsætning1.

20050301Eksempel Vejen over tid T af en bold, som kastes op i luften med en starthastighedpå V og med en vinkel på θ grader i forhold til vandret, kan

20050301k Justering af hastigheden for Dynamic GraphDu kan bruge følgende procedure til at justere hastigheden for Dynamic Graphunder tegningen.1. Men

20071001Kom hurtigt i gang– læs dette først!Om brugsvejledningenu! x( )Symbolerne ovenfor angiver, at du skal trykke på ! og derefter x, hvorefter s

20050301kkkkk Brug af Dynamic Graph-hukommelsenDu kan gemme Dynamic Graph-betingelser og visningsdata i Dynamic Graph-hukommelsenog kalde dem frem ige

200503015-9 Tegning af en graf for en rekursionsformelkkkkk Generering af en taltabel ud fra en rekursionsformelBeskrivelseDu kan indtaste op til tre

20050301Eksempel Generer en taltabel ud fra rekursion mellem tre led udtrykt vedan+2 = an+1 + an, med startleddene a1 = 1, a2 = 1 (Fibonacci-talfølge)

20050301kkkkk Tegning af en graf for en rekursionsformel (1)BeskrivelseNår du har genereret en taltabel ud fra en rekursionsformel, kan du afbilde vær

20050301Eksempel Generer en taltabel ud fra rekursion mellem to led som udtrykt vedan+1 = 2an+1, med et første led på a1 = 1, hvor n ændrer værdi fra

20050301kkkkk Tegning af en graf for en rekursionsformel (2)BeskrivelseNedenfor kan du se, hvordan du generer en taltabel ud fra en rekursionsformel o

20050301Eksempel Generer en taltabel ud fra rekursion mellem to led udtrykt vedan+1 = 2an+1, med et første led på a1 = 1, hvor n ændrer værdi fra 1 ti

20050301kkkkk WEB Graph (konvergens, divergens)Beskrivelsey = f(x) tegnes ved at antage, at an+1 = y, an = x for toleddet lineær regression an+1 = f(

20050301Eksempel Sådan tegnes WEB-grafen for rekursionsformlen an+1 = –3(an)2 + 3an,bn+1 = 3bn + 0,2, og sådan kontrolleres for divergens eller konver

200503015-9-9Tegning af en graf for en rekursionsformelkkkkk Tegning af en graf for en rekursionsformel på Dual ScreenBeskrivelseNår du har valgt &quo

200710010-1-1Kom hurtigt i ganguGraferSom regel vises grafoperationer på modstående sider,hvor grafeksemplerne vises på højre side. Du kanfrembringe d

200503015-9-10Tegning af en graf for en rekursionsformelEksempel Generer en taltabel ud fra rekursion mellem to led som udtrykt vedan+1 = 2an+1, med e

200503015-10-1Ændring af en grafs udseende*1Ovenfor vises den funktionsmenu, der vises itilstanden GRAPH. Menuelementerne kan varierefra tilstand til

20050301Eksempel Tegn en linje, der er tangent til punktet (2,0) på grafen fory = x (x + 2)(x – 2).Brug følgende V-Window-indstillinger.Xmin = –6.3, X

20050301kkkkk Indsætning af kommentarerBeskrivelseDu kan indsætte kommentarer hvor som helst i en graf.Opsætning1. Tegn grafen.Fremgangsmåde2. Tryk på

20050301Eksempel Sæt tekst ind i grafen y = x (x + 2)(x – 2).Brug følgende V-Window-indstillinger.Xmin = –5, Xmax = 5, Xscale = 1Ymin = –5, Ymax = 5,

20050301kkkkk FrihåndstegningBeskrivelseHvis du bruger pennen, kan du selv tegne en graf.Opsætning1. Tegn grafen.Fremgangsmåde2. Tryk på !4(SKTCH)6(g)

20050301Eksempel Brug pennen, så du kan tegne i grafen y = x (x + 2)(x – 2).Brug følgende V-Window-indstillinger.Xmin = –5, Xmax = 5, Xscale = 1Ymin =

200503015-10-7Ændring af en grafs udseendekkkkk Ændring af grafens baggrundI skærmbilledet Setup kan du angive, at det indhold, der er gemt i et af om

200503015-10-8Ændring af en grafs udseendeTegn den dynamiske graf.(Y = X2 – 1)↓↑(Y = X2)↓↑(Y = X2 +1)• Der er flere oplysninger om funktionen Dynamic

200503015-11 Funktionsanalysekkkkk Aflæsning af koordinater på en graflinjeBeskrivelseMed sporfunktionen Trace kan du flytte markøren langs med en gra

20050301Grundlæggendefunktioner1-1 Taster1-2 Skærm1-3 Indtastning og redigering af beregninger1-4 Menuen Option (OPTN)1-5 Menuen Variable Data (VARS)1

20050301Eksempel Aflæs koordinaterne langs grafen for den funktion, der er vist nedenfor.Y1 = x2 – 3Brug følgende V-Window-indstillinger.Xmin = –5, Xm

20050301kkkkk Visning af differentialkvotientBeskrivelseUd over at du kan få vist koordinater med Trace, kan du også få vist differentialkvotienten på

20050301Eksempel Aflæs koordinater og differentialkvotienter langs grafen for denfunktion, der er vist nedenfor.Y1 = x2 – 3Brug følgende V-Window-inds

20050301kkkkk Graph til TableBeskrivelseDu kan bruge funktionen Trace, hvis du vil aflæse koordinaterne for en graf og gemme den ien taltabel. Du kan

20050301Eksempel Du skal først gemme koordinaterne i nærheden af skæringspunkternepå X = 0 for de to grafer, der er vist nedenfor, i en tabel og deref

20050301kkkkk Afrunding af koordinaterBeskrivelseDenne funktion afrunder de koordinatværdier, der vises af funktionen Trace.Opsætning1. Skift til tils

20050301Eksempel Brug koordinatafrunding, og få vist koordinaterne i nærheden afskæringspunkterne for de to grafer, der er afbildningen af defunktione

20050301kkkkk Beregning af rodBeskrivelseMed denne funktion kan du analysere grafer på forskellige måder.Opsætning1. Skift til tilstanden GRAPH fra ho

20050301Eksempel Tegn den graf, der er vist nedenfor, og beregn roden for Y1.Y1 = x(x + 2)(x – 2)Brug følgende V-Window-indstillinger.Xmin = –6,3, Xma

20050301kkkkk Beregning af skæringspunktet mellem to graferBeskrivelseBrug følgende fremgangsmåde, når du beregner skæringspunktet mellem to grafer.Op

200503011-1 Taster1-1-1Taster

20050301Eksempel Tegn en graf over de to funktioner nedenfor, og bestemskæringspunktet mellem Y1 og Y2.Y1 = x + 1, Y2 = x2Brug følgende V-Window-inds

20050301k Bestemmelse af koordinater for givne punkterBeskrivelseNedenfor kan du se, hvordan du bestemmer y-koordinaten til et givet x- værdi og x-koo

20050301Eksempel Tegn en grafisk afbildning af de to funktioner nedenfor, og bestemderefter y-koordinaten for x = 0,5 og x-koordinaten for y = 2,2 påg

20050301kkkkk Beregning af integralværdien for et givet områdeBeskrivelseBrug følgende procedure for at finde integrationsværdier for et givet område.

20050301Eksempel Tegn en graf for funktionen nedenfor, og bestem integralværdienpå (-2,0).Y1 = x(x + 2)(x – 2)Brug følgende V-Window-indstillinger.Xmi

20050301kkkkk Analyse af et keglesnitDu kan finde tilnærmede værdier for følgende analyseresultater ved at bruge keglesnit.• Brændpunkt/toppunkt/eksce

20050301u Sådan beregnes brændpunkt, toppunkt og parameterlængde[G-SLV]-[FOCS]/[VTX]/[LEN]Eksempel Sådan bestemmes parablens brændpunkt, toppunkt og p

20050301u Sådan beregnes centrum og radius [G-SLV]-[CNTR]/[RADS]Eksempel Sådan bestemmes centrum og radius for denne cirkel:(X + 2)2 + (Y + 1)2 = 22Br

20050301u Sådan beregnes x- og y-skæringspunkter [G-SLV]-[X-IN]/[Y-IN]Eksempel Sådan bestemmes x- og y-skæringspunkterne for denne hyperbel:(X – 3)2(Y

20050301u Sådan tegnes og analyseres symmetriakse og ledelinje[G-SLV]-[SYM]/[DIR]Eksempel Sådan tegnes symmetriaksen og ledelinjen til denne parabel:X

20050301Side Side Side Side Side Side5-11-1Side Side Side Side Side5-2-7 5-2-12-4-7 2-4-51-1-3 2-4-7 2-4-55-10-1 5-11-91-2-31-6-11-1-3 1-4-1 1-5-1 1-2

20050301u Sådan tegnes og analyseres asymptoter [G-SLV]-[ASYM]Eksempel Sådan tegnes asymptoterne til denne hyperbel:(X – 1)2(Y – 1)2–––––––– – –––––

20050301KapitelStatistiske graferog beregningerI dette kapitel beskrives, hvordan man indtaster statistiske data ilister, beregner gennemsnit, maksimu

200503016-1 Før udførelse af statistiske beregningerNår du skifter til tilstanden STAT fra hovedmenuen, vises listeeditorskærmen.Du kan indtaste stati

20050301k Ændring af grafparametreBrug følgende procedurer til at angive grafens tegn/tegn-ikke-status, graftype og andregenerelle indstillinger for h

20050301• MarkeringstypeMed denne indstilling kan du angive punkternes form på grafen.u Sådan vises skærmbilledet generelle grafindstillinger [GRPH]-[

200503012. Tegn/tegn-ikke-status [GRPH]-[SEL]Følgende procedure kan bruges til at angive tegn (On)/tegn-ikke-status (Off) for hver af grafernei grafme

200503016-2 Beregning og tegning af en graf forstatistiske data med én variabelData med én variabel indeholder, som navnet antyder, kun én variabel. H

20050301k Median-boks-graf (MedBox)Med denne type graf kan du se antallet af dataelementer, der er grupperet inden for specifikkeområder. En boks ind

20050301k Normal fordelingskurve (N • Dis)Den normale fordelingskuve tegnes ved hjælp af følgende normale fordelingsfunktion.y =1(2 π) xσne–2xσn2(x–x)

20050301k Visning af beregningsresultater for en tegnet graf med én variabelStatistiske data med én variabel kan både udtrykkes som grafer og paramete

200503011-1-3Tasterkkkkk TastemarkeringerMange af lommeregnerens taster kan udføre mere end én funktion. De markerede funktionerpå tastaturet er farve

200503016-3-1Beregning og tegning af en graf for statistiske data med to variable6-3 Beregning og tegning af en graf forstatistiske data med to variab

20050301Eksempel Indtast de to sæt data, der er anført nedenfor. Indsæt derefter dataene iet punktdiagram, og forbind prikkerne, så der dannes et xy l

20050301k Tegning af en regressionsgrafBeskrivelseBrug følgende procedure til at indtaste statistiske data med to variable, udføre enregressionsberegn

20050301Eksempel Indsæt de to sæt data, der er anført nedenfor, og indtegn dataene i etpunktdiagram. Udfør derefter logaritmisk regression på dataene

20050301kkkkk Valg af regressionstypeNår du har tegnet statistiske data med to variable, skal du trykke på 1(CALC). Derefter kandu i funktionsmenuen ø

20050301kkkkk Lineær regressionsgrafLineær regression gør brug af metoden mindste kvadrater til at indtegne en lige linje, derligger tæt på så mange d

20050301kkkkk Andengrads-/trejdegrads-/fjerdegradsregresssionsgrafEn andengrads-/tredjegrads-/fjerdegradsregressionsgraf viser forbindelsen af datapun

20050301k Logaritmisk regressionsgrafLogaritmisk regression udtrykker y som en logaritmisk funktion af x. Standardformlen forlogaritmisk regression e

20050301kkkkk Regressionsgraf opløftet til potensRegression opløftet til potensudtrykker y som en del af potens af x. Standardformlen forregression op

20050301kkkkk Logistisk regressionsgrafLogistisk regression anvendes bedst til tidsbaserede fænomener, hvor der sker en fortsatstigning, indtil der nå

FØR LOMMEREGNEREN TAGES I BRUGFØRSTE GANG...Lommeregneren indeholder ingen batterier når du køber den.Husk at følge nedenstående fremgangsmåde for at

200503011-2-1Skærm1-2 Skærmk Valg af ikonerI dette afsnit beskrives det, hvordan du vælger en bestemt tilstand ved at vælge, dvs.markere, et ikon i ho

20050301kkkkk Visning af beregningsresultater for en tegnet graf med to variableStatistiske data med to variable kan både udtrykkes som grafer og para

20050301kkkkk Flere graferDu kan tegne flere grafer i det samme skærmbillede ved at bruge proceduren under"Ændring af grafparametre" for at

20050301k Overlejring af en funktionsgraf på en statistisk grafBeskrivelseDu kan overlejre en statistisk graf med to variable med alle typer funktions

20050301Eksempel Indtast de to sæt data, der er anført nedenfor. Indsæt derefter dataene iet punktdiagram, og overlejr en funktionsgraf y = 2ln x.0,5,

200503016-4 Udførelse af statistiske beregningerAlle de statistiske beregninger, der er udført indtil nu, blev udført efter visning af en graf.De følg

20050301kkkkk Statistiske beregninger med én variabelI foregående eksempel under "Visning af beregningsresultater for en tegnet graf med énvariab

20050301k RegressionsberegningI forklaringerne fra "Lineær regressionsgraf" til "Logistisk regressionsgraf" blevregressionsberegni

20050301• Lineær regression ...MSe = Σ1n – 2 i=1n(yi – (axi+ b))2• Andengradsregression ... MSe = Σ1n – 3 i=1n(yi – (axi + bxi+ c))22• Tredjegradsr

200503012. Indtast den ønskede værdi for x, og trykderefter på w.• Herefter vises koordinaterne for x og y nederst på skærmen, og markøren flyttes til

20050301xi yi10 100315 100520 101025 101130 1014k Skønsmæssig værdiberegning ( , )Når du har tegnet en regressionsgraf med tilstanden STAT, kan du br

20050301Ikon Tilstand BeskrivelseS • SHT Brug denne tilstand, hvis du vil udføre regnearksberegninger.Hver fil indeholder et regneark med 26 kolonner

20050301k Beregning af normal sandsynlighedsfordelingDu kan beregne den normale sandsynlighedsfordeling for statistik med én variabelmed tilstanden RU

200503011. Skift til tilstanden STAT fra hovedmenuen.2. Indtast højdedata i List 1 og hyppighedsdata i List 2.3. Udfør de statistiske beregninger med

200503016-4-9Udførelse af statistiske beregningerk Tegning af en fordelingsgraf for normal sandsynlighedBeskrivelseDu kan tegne en fordelingsgraf for

200503016-4-10Udførelse af statistiske beregningerEksempel Sådan tegnes en graf for normal sandsynlighed P (0,5).Procedure1 m RUN • MAT2 !4(SKTCH)1(Cl

200503016-5 TestZ-test giver en række forskellige standardiserede test. Disse test gør det muligt atundersøge, om en stikprøve repræsenterer populatio

20050301På de følgende sider gennemgås forskellige statistiske beregningsmetoder, der er baseretpå ovenstående principper. Du kan få flere oplysninger

20050301Udfør følgende nøglehandlinger fra listen over statistiske data.3(TEST)1(Z)1(1-S)Nedenfor kan du se, hvad hvert element i listedataspecifikati

20050301Eksempel på beregningsresultatµ G 11.4...testens retningz ... z-scorep ...

20050301uuuuu 2-Sample Z-testDenne test bruges til at undersøge hypotesen, når standardafvigelsen for to populationer erkendt. 2-Sample Z-testen bruge

20050301Nedenfor kan du se, hvad hvert element i parameterdataspecifikationen, der adskiller sig fralistedataspecifikationen, betyder.o1 ...

200503011-2-3Skærmkkkkk Om menuen FunctionBrug funktionstasterne (1 til 6) for at få adgang til menuerne og kommandoerne påmenulinjen nederst i skærmb

20050301uuuuu 1-Prop Z-testDenne test bruges til at undersøge en ukendt proportion succeser. 1-Prop Z-testen brugespå den normale fordeling.Z = nxnp0(

20050301uuuuu 2-Prop Z-testDenne test bruges til at sammenligne proportionen af succeser. 2-Prop Z-testen bruges påden normale fordeling.Z = n1x1n2x2–

20050301Eksempel på beregningsresultatp1>p2 ... testens retningz ... z-scorep ...

20050301kkkkk t-testuuuuu Fællesfunktioner for t-testDu kan bruge følgende grafanalysefunktioner, når du har tegnet grafen for et t-testresultat.• 1(T

20050301uuuuu 1-Sample t-testDenne test undersøger hypotesen for en enkelt ukendt populationsmiddelværdi, nårpopulationens standardafvigelse er ukendt

20050301Eksempel på beregningsresultatµ G 11.3 ... testens retningt...t-scorep ...

20050301uuuuu 2-Sample t-test2-Sample t-test sammenligner populationsmiddelværdierne, nårpopulationsstandardafvigelserne er ukendte. 2-Sample t-testen

20050301Nedenfor kan du se, hvad hvert element i listedataspecifikationen betyder.Data ... datatypeµ1 ...

20050301Eksempel på beregningsresultatµ1 G µ2 ... testens retningt ... t-scorep ...

20050301uuuuu LinearReg t-testLinearReg t-test behandler variable datasæt i par som (x, y) par, og bruger metodenmindste kvadrater til determination a

20050301kkkkk NormalvisningLommeregneren kan normalt vise tal på op til 10 cifre. Større tal konverteres automatisk til etformat med eksponenter og vi

20050301# [Save Res] gemmer ikke betingelserneβ og ρ i Line 2.# Når den liste, der er angivet af [Save Res], erden samme som listen angivet af element

20050301# Matricen skal bestå af mindst to rækkergange to kolonner. Der opstår en fejl, hvismatricen kun har én række eller én kolonne.# Hvis du trykk

20050301# Hvis du trykker på 6('MAT), mens etberegningsresultat vises, åbnes Matrix Editor,som du kan bruge til redigering og visning afindholdet

200503016-5-20Testkkkkk 2-Sample F-test2-Sample F-test undersøger hypotesen for forholdstallet for stikprøvevarians. F-testenbruges på F-fordelingen.F

20050301# [Save Res] gemmer ikke betingelsenσ1 i Line 2.# Følgende V-Window-indstillinger optimeresautomatisk til tegning af grafen.# Hvis en analysef

20050301*1 [Save Res] gemmer hver vertikal kolonne itabellen i hver sin liste. Kolonnen længst tilvenstre gemmes i den angivne liste, og hveraf de eft

20050301#Tegning af grafer er kun tilgængelig forTwo-Way ANOVA. V-Window-indstillingerudføres automatisk, uafhængigt afindstillingerne for skærmbilled

20050301kkkkk ANOVA (Two-Way)uuuuu BeskrivelseI tabellen nedenfor vises målingsresultaterne for et metalprodukt, der er produceret af envarmebehandlin

20050301uuuuu Eksempel på indtastninguuuuu Resultat6-5-25Test

200503016-6 KonfidensintervalEt konfidensinterval er et område (interval), der omfatter en statistisk værdi, som regelpopulationsmiddelværdien.Et konf

20050301kkkkk Specielle visningsformaterDer bruges specielle visningsformater til brøker, heksadecimaler samt til grader, minutterog sekunder.u Brøker

20050301uuuuu Vigtigt at vide om konfidensintervallerHvis du indtaster en værdi mellem 0 < C-Level < 1 for indstillingen C-Level, svarer værdien

20050301kkkkk Z-intervaluuuuu 1-Sample Z-interval1-Sample Z-interval beregner konfidensintervallet for en ukendt populationsmiddelværdi,når population

20050301Når du har angivet alle parametrene, skal du bruge c til at flytte markøren til Execute ogderefter trykke på den funktionstast, der vises nede

20050301Nedenfor kan du se, hvad hvert element i listedataspecifikationen betyder.Data ... datatypeC-Level ... kon

20050301uuuuu 1-Prop Z-interval1-Prop Z-interval bruger antallet af data til beregning af konfidensintervallet for en ukendtproportion succeser.Nedenf

20050301uuuuu 2-Prop Z-interval2-Prop Z-interval bruger antallet af dataelementer til beregning af konfidensintervallet forforskellen mellem proportio

20050301Left ... nedre grænse for konfidensinterval (til venstre)Right ... øvre grænse for konfidensinterval

20050301o ... middelværdi for stikprøvexσn-1 ... standardafvigelse for stikprøve (xσn-1 >

20050301Nedenfor ses det konfidensinterval, der gælder, når pooling er deaktiveret. α ersignifikansniveauet. Værdien 100 (1 – α) % er konfidensniveaue

20050301o1 ... middelværdi for stikprøve 1x1σn-1 ... standardafvigelse (x1σn-1 > 0) for stikprøve 1n1

200503011-3 Indtastning og redigering af beregningerBemærk!• Medmindre andet er angivet, bruges den lineære indtastningstilstand til alle handlinger i

200503016-7 FordelingDer er en række forskellige typer fordeling, men den mest almindelige er normalfordeling, derer yderst vigtig for udførelsen af s

20050301uuuuu Fælles fordelingsfunktionerNår du har tegnet en graf, kan du bruge funktionen P-CAL til beregning af en estimeretp-værdi for en bestemt

20050301kkkkk Normalfordelinguuuuu Normal sandsynlighedstæthedNormal sandsynlighedstæthed beregner sandsynlighedstætheden ved normalfordeling for enan

20050301uuuuu Normal fordelingssandsynlighedNormal fordelingstæthed beregner sandsynligheden for normalfordeling af data, der liggermellem to angivne

20050301Eksempel på beregningsresultatp ... normal fordelingssandsynlighedz:Low ... z:Low-værdi (konverte

20050301Når du har angivet alle parametrene, skal du bruge c til at flytte markøren til Execute ogderefter trykke på den funktionstast, der vises nede

20050301kkkkk Student-t-fordelinguuuuu Student-t-sandsynlighedstæthedStudent-t-sandsynlighedstæthed beregner t-sandsynlighedstætheden for en angivet x

20050301uuuuu Student-t-fordelingssandsynlighedStudent-t-fordelingssandsynlighed beregner sandsynligheden for, at t-fordelingsdata faldermellem to bes

20050301Eksempel på beregningsresultatp ... Student-t fordelingssandsynlighedt:Low ... t:Low-væ

20050301Eksempel på beregningsresultatp ... χ2-sandsynlighedstæthed6-7-10Fordeling# De aktuelle V-Window-indstillinger

20050301Hvis du trykker på !D(INS) i lineær indtastningstilstand, ændres markøren til " ".Den næste funktion eller værdi, du indtaster, over

20050301uuuuu χ2-fordelingssandsynlighedχ2-fordelingssandsynlighed beregner sandsynligheden for, at χ2-fordelingsdata falder mellemto bestemte værdier

20050301Eksempel på beregningsresultatp ... χ2-fordelingssandsynlighedkkkkk F-fordelinguuuuu F-sandsynlighedstæthedF-sa

20050301Eksempel på beregningsresultatp ... F-sandsynlighedstæthed# V-Window-indstillinger for graftegningkonfigureres

20050301uuuuu F-fordelingssandsynlighedF-fordelingssandsynlighed beregner sandsynligheden for, at F-fordelingsdata falder mellemto bestemte værdier.p

20050301Eksempel på beregningsresultatp ... F-fordelingssandsynlighed6-7-15Fordeling

20050301kkkkk Binomialfordelinguuuuu BinomialsandsynlighedBinomialsandsynlighed beregner sandsynligheden ved en angivet værdi for den diskretebinomial

20050301Eksempel på beregningsresultatp ... binomialsandsynligheduuuuu Binomial kumuleret tæthedBinomial kumuleret tæth

20050301Når du har angivet alle parametrene, skal du bruge c til at flytte markøren til Execute ogderefter trykke på den funktionstast, der vises nede

20050301kkkkk Poisson-fordelinguuuuu Poisson-sandsynlighedPoisson-sandsynlighed beregner sandsynligheden ved en angivet værdi for den diskretePoisson-

20050301uuuuu Poisson kumuleret tæthedPoisson kumuleret tæthed beregner en kumuleret sandsynlighed ved en angivet værdi forden diskrete Poisson-fordel

200503011-3-3Indtastning og redigering af beregningeru Sådan indsættes et trinEksempel Sådan ændres 2,362 til sin2,362Ac.dgxdddddsu Sådan ændres det s

20050301kkkkk Geometrisk fordelinguuuuu Geometrisk sandsynlighedGeometrisk sandsynlighed beregner sandsynligheden ved en angivet værdi og nummeret påd

20050301uuuuu Geometrisk kumuleret tæthedGeometrisk kumuleret tæthed beregner en kumuleret sandsynlighed ved en angivet værdiog nummeret på den hale,

20050301Økonomiske beregninger (TVM)Tilstanden TVM giver dig mulighed for at udføre følgende typerøkonomiske beregninger:• Simpel rente• Rente og rent

200503017-1 Før udførelse af økonomiske beregningerSkift til tilstanden, TVM fra hovedmenuen, og få vist skærmbilledet Financial somvist nedenfor.Skær

200503017-1-2Før udførelse af økonomiske beregningerkkkkk Tegning af en graf i tilstanden TVMNår du har udført en økonomisk beregning, kan du bruge 6

200503017-2 Simpel renteLommeregneren bruger følgende formler til beregning af simpel rente.uuuuu FormelTilstanden 365-daySI' = n365× PV × iSI&ap

200503017-2-2Simpel renteBrug nedenstående funktionsmenuer til at bevæge dig rundt mellem skærmbilledermed beregningsresultater.•{REPT} … {skærmbilled

200503017-3 Rente og rentes renteLommeregneren bruger følgende standardformler til beregning af rente og rentes rente:uuuuu Formel IPV+PMT × + FVi(1+

20050301FV = – (PMT × n + PV )nPMT = – PV + FVPMTn = – PV + FV• En indbetaling angives med et plus (+), og en udbetaling angives med et minus (–).uu

20050301Tryk på 2(CMPD) i skærmbilledet Financial 1 for at få vist følgende skærmbillede for renteog rentes rente.2(CMPD)n ...

20050301kkkkk Brug af gentagelseshukommelsenDen sidst udførte beregning gemmes altid i gentagelseshukommelsen. Du kan henteindholdet frem fra hukommel

200503017-3-4Rente og rentes renteNår du har konfigureret parametrene, skal du bruge en af funktionsmenuerne nedenfor til atudføre den tilsvarende ber

200503017-4 Pengestrøm (investeringsvurdering)Lommeregneren bruger metoden tilbagediskonterede fremtidige betalinger (DCF) til atudføre investeringsvu

20050301uuuuu PBPPBP =NPVn = Σ{0 ... (CF0 > 0) n – NPVnnk = 0NPVn+1 – NPVnCFk(1 + i)k(Som ikke er lig med ovenståe

20050301Brug nedenstående funktionsmenuer til at bevæge dig rundt mellem skærmbilledermed beregningsresultater.•{REPT} … {skærmbilledet for parameter}

200503017-5 AmortiseringLommeregneren kan bruges til beregning af hovedstol og rentedel af et månedligt afdrag,resthovedstol samt hvor meget af hoveds

20050301a : INTPM1 = I BALPM1–1 × i I × (PMT sign)b : PRNPM1 = PMT + BALPM1–1 × ic : BALPM2 = BALPM2–1 + PRNPM2 d : Σ PRN = PRNPM1 + PRNPM1+1 + … + PR

200503017-5-3AmortiseringNår du har konfigureret parametrene, skal du bruge en af funktionsmenuerne nedenfor til atudføre den tilsvarende beregning.•{

200503017-6 RentekonverteringProcedurerne i dette afsnit beskriver, hvordan konverteringer foretages mellem den årligeprocentsats og effektive rente.u

200503017-7 Kostpris, salgspris, avanceKostpris, salgspris eller avance kan beregnes ved at indtaste de to andre værdier.uuuuu FormelCST = SEL100MRG1–

200503017-8 Dag-/datoberegningerDu kan beregne antallet af dage mellem to datoer, eller du kan bestemme, hvilken dato derligger et bestemt antal dage

200503011-3-5Indtastning og redigering af beregninger# Det er den valgte indstilling forindtastningstilstand ("Input Mode"), derbestemmer, h

20050301Indtast måned, dag og år, og tryk på w efter hver indtastning.Når du har konfigureret parametrene, skal du bruge en af funktionsmenuerne neden

20050301Programmering8-1 Grundlæggende programmeringstrin8-2 Funktionstaster i tilstanden PRGM8-3 Redigering af programindhold8-4 Filstyring8-5 Komman

200503018-1 Grundlæggende programmeringstrinBeskrivelseKommandoer og beregninger udføres i rækkefølge, ligesom manuelle beregninger medflere sætninger

20050301Eksempel 1 Sådan beregnes overfladeareal (cm2) og rumfang (cm3) af tre regulæreoktaeder, når længden af den ene side er hhv. 7, 10 og 15 cm.Ge

200503018-2 Funktionstaster i tilstanden PRGM•{NEW} ... {nyt program}u Når du registrerer et filnavn•{RUN}/{BASE} ... {generel beregning}/{talbase} in

20050301u Når du indtaster et program —— 2(BASE)*1•{TOP}/{BTM}/{SRC}•{MENU}•{d~o} ... indtastning af {decimal}/{heksadecimal}/{binær}/{oktal} værdi•{

200503018-3-1Redigering af programindhold8-3 Redigering af programindholdk Fejlretning i et programEt problem i et program, der indebærer, at programm

20050301k Brug af et eksisterende program til at skabe et nyt programSommetider kan du indtaste et nyt program ved at bruge et program, der allerede l

200503018-3-3Redigering af programindholdRediger OCTA-programmet, så du får TETRA-programmet.1. Rediger programnavnet.6(g)2(REN)ATETRAw2. Rediger prog

200503018-3-4Redigering af programindholdk Søgning efter data i et programEksempel Sådan søges efter bogstavet "A" i programmet OCTA1. Genka

• Hvis hovedmenuen, som vist til højre, ikke vises pådisplayet, skal du åbne bagdækslet og trykke påknappen P, der sidder indvendig i batterirummet.4.

200503013. Tryk på 1(COPY) for at kopiere den fremhævede tekst til udklipsholder og afslutteden tilstand, hvor du angiver det, der skal kopieres.Du ka

200503018-4-1Filstyring8-4 Filstyringk Søgning efter en filu Sådan findes en fil ved at søge efter begyndelsesbogstavEksempel Sådan bruges søgning eft

200503018-4-2Filstyringkkkkk Redigering af et filnavnEksempel Sådan ændres navnet på en fil fra TRIANGLE til ANGLE1. Brug f og c, mens programlisten v

200503018-4-3Filstyringu Sådan slettes alle programer1. Tryk på 5(DEL • A), mens programlisten vises på skærmen.2. Tryk på 1(Yes) for at slette alle p

200503018-4-4Filstyring3. Tryk på w for at registrere filnavn og adgangskode. Nu kan du indtasteprogramfilens indhold.4. Når du har indtastet programm

200503018-5-1Kommandoreference8-5 Kommandoreferencek KommandoindeksBreak ...

200503018-5-2KommandoreferenceI dette afsnit beskrives de forskellige kommandoer med følgende konventioner.Fed tekst ... Faktis

200503018-5-3Kommandoreference^^^^^ (Outputkommando)Funktion: Viser et mellemresultat under afviklingen af et program.Beskrivelse:• Denne kommando afb

20050301k Programkommandoer (COM)If~Then~(Else~)IfEndFunktion: Sætningen Then udføres kun, hvis betingelsen If er sand (ikke 0). Sætningen Elseudføres

200503018-5-5KommandoreferenceBeskrivelse:• Tilvækstværdien er som standard 1.• Når startværdien er mindre end slutværdien, og der angives en positiv

200503018-5-6KommandoreferenceWhile~WhileEndFunktion: Denne kommando gentager bestemte kommandoer, så længe den tilhørendebetingelse er sand (ikke 0).

20050301u Indsætning af tekstFlyt markøren til den position, hvor du vil indsætte teksten, og tryk derefter på !j(PASTE).Indholdet fra udklipsholderen

200503018-5-7KommandoreferenceProgFunktion: Denne kommando angiver, at et andet program skal afvikles som etunderprogram. Denne kommando afvikler et n

200503018-5-8KommandoreferenceReturnFunktion: Denne kommandoen afslutter et underprogram, så afviklingen afhovedprogrammet genoptages.Syntaks: ReturnB

200503018-5-9Kommandoreferencek Hopkommandoer (JUMP)DszFunktion: Denne kommando er et optællingshop, der mindsker en kontrolvariabels værdimed 1 og de

200503018-5-10KommandoreferenceGoto~LblFunktion: Denne kommando udfører et ubetinget hop eller spring til et bestemt sted.Syntaks: Goto <etiketnavn

20050301IszFunktion: Denne kommando er et optællingshop, der øger en kontrolvariabels værdi med 1og derefter hopper, hvis variablens aktuelle værdi er

200503018-5-12Kommandoreferencekkkkk Rydkommandoer (CLR)ClrGraphFunktion: Denne kommando rydder grafskærmbilledet og ændrer indstillingerne for ViewWi

200503018-5-13Kommandoreferencekkkkk Visningskommandoer (DISP)DispF-Tbl, DispR-Tbl Ingen parametreFunktion: Disse kommandoer viser numeriske tabeller.

200503018-5-14KommandoreferenceDrawRΣ-Con, DrawRΣ-Plt Ingen parametreFunktion: Disse kommandoer bevirker, at et rekursionsudtryk afbildes grafisk vha.

200503018-5-15Kommandoreferencek Indtastnings/outputkommandoer (I/O)GetkeyFunktion: Denne kommando returnerer den kode, der svarer til den tast, der s

200503018-5-16KommandoreferenceLocateFunktion: Denne kommando viser alfanumeriske tegn på et bestemt stedpå tekstskærmbilledet.Syntaks: Locate <kol

20050301k Indtastningsfunktioner i matematisk indtastningstilstandHvis du vælger "Math" som "Input Mode" i menuen Setup (side 1-7-

200503018-5-17KommandoreferenceReceive ( / Send (Funktion: Denne kommando modtager data fra og sender data til en tilsluttet enhed.Syntaks: Receive (&

200503018-5-18Kommandoreferencek Relationsoperatorer til betinget hop (REL)=, ≠, >, <, ≥, ≤Funktion: Disse relationsoperatorer bruges sammen med

200503018-6 Brug af lommeregnerfunktioner i programmerk TekstvisningDu kan nemt indsætte tekst i et program ved at sætte teksten i anførselstegn. Teks

20050301u Sådan beregnes en skalær multiplikation (`````Row)Eksempel 2 Sådan beregnes produktet af række 2 i matricen i eksempel 1 ogskalaren 4Der bru

20050301u Sådan lægges to rækker sammen (Row+)Eksempel 4 Sådan lægges række 2 til række 3 i matricen i eksempel 1Der bruges følgende syntaks til dette

200503018-6-4Brug af lommeregnerfunktioner i programmeru Syntaks til andre funktioner til tegning af grafer• V-WindowView Window <Xmin>, <Xma

20050301kkkkk Brug af dynamiske graffunktioner i et programHvis du bruger dynamiske graffunktioner i et program, kan du udføre gentagne dynamiskegrafh

20050301kkkkk Brug af tabel- og graffunktioner i et programTabel- og graffunktioner i et program kan generere numeriske tabeller og udføregraftegnings

20050301kkkkk Brug af rekursionstabel- og graffunktioner i et programRekursionstabel- og graffunktioner i et program kan generere numeriske tabeller o

200503018-6-8Brug af lommeregnerfunktioner i programmerProgrameksempelView Window 0, 1, 1, –0,2, 1, 1_1an+1 Type_23"–3an2 + 3an" → an+1_0 →

20050301u Funktioner og symboler i matematisk indtastningstilstandDe funktioner og symboler, der er angivet nedenfor, kan indtastes direkte i matemati

20050301kkkkk Brug af funktionen Solve Calculation i et programNedenfor kan du se den syntaks, du skal bruge, når du angiver løsningsfunktionen Solve

20050301Det er graftypen, der bestemmer, hvilke grafbetingelser du skal angive. Se "Ændring afgrafparametre" (side 6-1-2).• Eksemplet nedenf

20050301• Eksemplet nedenfor viser en typisk angivelse af grafbetingelser til ensinusformet regressionsgraf.S-Gph1 DrawOn, Sinusoidal, List 1, List 2

20050301• Statistisk beregning med to variable12-Variable List 1, List 2, List 3Frekvensdata (Frequency)y-aksedata (YList)x-aksedata (XList) 14162• St

20050301Niveau 2ListL→MDimFillSeqMinMaxMeanMedAugSumProdCuml%AMatM→LDetTrnAugIdenDimFillRefRrefiAbsArgConjRePImP'r∠'a+biSolved/dxd2/dx2 dx

20050301Niveau 1V-WINFACTSTATGRPHDYNATABLRECREQUA TVMNiveau 2XYT,R-XR-YR-T,XfctYfctXYGRPHPTSYrXtYtXStrtEndPitchStrtEndPitchResltFORMRANGResltS-RltS-Co

20050301Niveau 1d~oLOGDISPNiveau 2dhboNegNotandorxorxnor'Dec'Hex'Bin'OctNiveau 3KommandodhboNeg_Not_andorxorxnor'Dec'Hex

200503018-8-1ProgrambibliotekBeskrivelseDette program dividerer fortløbende et naturligt tal med faktorer, indtil alle dets primfaktorerer fundet.Form

200503018-8-2Programbibliotekegcwwwww

20050301BeskrivelseEfter at sekvensbetingelserne 1, 2 og 3 er indtastet, bestemmer dette program, om derer tale om en aritmetisk sekvens eller en geom

20050301u Brug af menuen MATHHvis du trykker på 4(MATH) i tilstanden RUN • MAT, vises menuen MATH.Her kan du indtaste matricer, differentialer, integr

200503018-8-4ProgrambibliotekEksempel 1 Eksempel 2fwbawbfwfwbawcaw

200503018-8-5ProgrambibliotekBeskrivelseDette program viser en taltabel over følgende værdier på basis af angivelserne for en ellipsesbrændpunkter, su

200503018-8-6Programbibliotekwbawbwwd

20050301BeskrivelseDette program tegner en vinkel på den koordinat, der er defineret via et indtastet toppunkt,og roterer den derefter et nærmere angi

200503018-8-8Programbibliotekdwfcde...wfcde...wfcde...fcde...wdaww20050901200509012007010120071001

20050301BeskrivelseDette program beregner en trekants indvendige vinkler og overfladeareal defineret ved deindtastede koordinater for vinklerne A, B o

200503018-8-10Programbibliotekbawawbwawaw!x()dw

200503019KapitelRegnearkRegnearksprogrammet indeholder stærke funktioner, som kananvendes til mange ting.9-1 Oversigt over regnearket9-2 Filhandlinger

200503019-1 Oversigt over regnearketI dette afsnit beskrives skærmbilledet i regnearket, og du får grundlæggende oplysninger omregnearksprogrammets me

20050301kkkkk Funktionsmenuen i tilstanden S • SHT• {FILE} … {viser undermenuen FILE}•{NEW} … {opretter en ny regnearksfil}•{OPEN} … {viser en liste o

20050301Eksempel 2 Sådan indtastes ( )1+252A(b+$ccfe)xwJEksempel 3 Sådan indtastes 1+ x + 1dx01Ab+4(MATH)6(g)1(∫dx)a+(X)+beafbewJ1-3-11Indtastn

20050301•{SEQ} … {genererer en talsekvens på samme måde som kommandoen "Seq("(side 3-2-3)}Sekvensen starter fra en angiven celle og kan konf

20050301• {STO} … {viser undermenuen STO}•{VAR} … {tildeler en celles indhold til en variabel}•{LIST} … {gemmer et celleområdes indhold som en liste}•

200503019-2-1Filhandlinger og genberegning9-2 Filhandlinger og genberegningI dette afsnit beskrives de forskellige handlinger, du kan udføre med filer

200503019-2-2Filhandlinger og genberegningu Sådan åbnes en fil1. Tryk på 1(FILE)2(OPEN) i tilstanden S • SHT.• Nu åbnes en liste med eksisterenderegne

200503019-2-3Filhandlinger og genberegningu Sådan gemmes en fil under et nyt navn (Save As)1. Tryk på 1(FILE)3(SV • AS) i tilstanden S • SHT.• Nu åbne

200503019-3-1Grundlæggende handlinger i regnearksvisning9-3 Grundlæggende handlinger iregnearksvisningI dette afsnit beskrives de grundlæggende proced

20050301u Sådan flyttes cellemarkøren med kommandoen JUMPFor at flytte cellemarkøren til: Skal du gøre følgende:En bestemt celle 1. Tryk på 2(EDIT)4(

20050301u Sådan markeres en hel linjeNår cellemarkøren er placeret i en celle i kolonne A, trykker du på tasten d. Nu markereshele den linje, cellemar

20050301u Sådan markeres et celleområde1. Flyt cellemarkøren til starten af det celleområde,du vil markere.2. Tryk på !i(CLIP).• Nu ændres markøren fr

200503019-4 Indtastning og redigering af celledataDette afsnit beskriver, hvordan du indtaster og redigerer formler, tekst og andre celledata iregnear

20050301Eksempel 4 Sådan indtastes 2 ×122122Ac*4(MATH)1(MAT)1(2×2)$bccee!x( )cee!x( )cee$bccwu Når beregningen ikke kan være på skærmenDer vises pile

20050301u Sådan erstattes en celles aktuelle indhold med en ny indtastning1. Flyt cellemarkøren til den celle, du vil indtaste data i.2. Indtast de øn

200503012. Tryk på 2(EDIT)3(CELL).• Nu aktiveres redigeringstilstanden. Det ses ved,at celleindholdet i redigeringsboksen nu erplaceret ved venstre ma

20050301u Eksempel på indtastning af formelI dette eksempel indtaster vi 60 i celle A1 og derefter følgende formler i de angivne celler:B1: =sin(A1),

200503019-4-5Indtastning og redigering af celledatakkkkk Brug af cellereferencerEn cellereference er et symbol, som henviser fra værdien i en celle, s

200503019-4-6Indtastning og redigering af celledatakkkkk Reference til en bestemt celleFølgende procedure viser, hvordan du refererer til A1 (som inde

200503019-4-7Indtastning og redigering af celledata5. Indtast derefter *c.6. Tryk på w for at gemme formlen.Resultat af A1 × 2kkkkk Reference til et c

200503019-4-8Indtastning og redigering af celledata5. Tryk på !i(CLIP).•Nu ændres markøren fra fremhævning til enafgrænsning med en tyk linje.6. Brug

200503019-4-9Indtastning og redigering af celledatakkkkk Indtastning af det absolutte referencesymbol ($)Du kan indtaste det absolutte referencesymbol

200503019-4-10Indtastning og redigering af celledatakkkkk Indtastning af en konstantHvis du indtaster et udtryk eller en værdi uden et lighedstegn (=)

200503019-4-11Indtastning og redigering af celledatakkkkk Indtastning af tekstEn tekststreng, der starter med anførselstegn ("), behandles som te

20050301u Indsætning af en funktion i et eksisterende udtrykI matematisk indtastningstilstand kan du indsætte en funktion ved at indtaste den direkte

200503019-4-12Indtastning og redigering af celledata3. Indtast de punkter, der skal til for at generere sekvensen.• Det følgende beskriver de punkter,

20050301kkkkk Udfyldning af et celleområde med det samme indholdDu kan bruge følgende procedure til at udfylde et celleområde med den samme formel,det

200503014. Tryk på w.5. Tryk på 6(EXE) eller tasten w.• Det udfører kommandoen "FILL" og udfylder detangivne celleområde med det angivne ind

200503019-4-15Indtastning og redigering af celledatakkkkk Klipning og kopieringDu kan bruge procedurerne i denne sektion til at klippe dataene et sted

20050301• Når en celle i det klippede område refererer til en celle inden for det klippede områdeHer behandles alle cellereferencer som relative celle

200503013. Brug markørtasterne til at flytte cellemarkøren til den celle, du vil indsætte dataene fra.• Hvis du markerede et celleområde i trin 1, bli

200503013. Brug markørtasterne til at flytte cellemarkøren til den celle, du vil indsætte dataene fra.• Hvis du markerede et celleområde i trin 1, bli

20050301kkkkk Sortering af regnearksdataRegnearksdataene kan sorteres kolonnevis eller linjevis. Du kan vælge stigende ellerfaldende sortering.Vigtigt

200503013. Brug undermenuen DEL til at udføre den ønskede handling.Skal du trykkeNår du vil: på denne tast:Slette hele rækken/alle rækkerne med de mar

20050301u Sådan indsættes linjer eller kolonner med tomme celler1. Marker en eller flere celler for at angive, hvor mange linjer eller kolonner du vil

20050301u Funktioner, der understøtter indsætningNedenfor kan du se, hvilke funktioner der kan indsættes med den fremgangsmåde, der erbeskrevet i &quo

200503019-5 S • SHT-tilstandskommandoerDette afsnit beskriver, hvordan kommandoerne i tilstanden S • SHT anvendes.u Sådan indtastes en S • SHT-tilstan

20050301kkkkk Liste over S • SHT-tilstandskommandoerI dette afsnit beskrives de enkelte kommandoers funktion og syntaks nærmere, og der givespraktiske

20050301uuuuu CellMax(Funktion: Returnerer den største værdi i det angivne celleområde.Syntaks: CellMax( startcelle : slutcelle [ ) ]Eksempel: Find de

20050301uuuuu CellSum(Funktion: Returnerer summen af værdierne i det angivne celleområde.Syntaks: CellSum( startcelle : slutcelle [ ) ]Eksempel: Find

200503019-6-1Statistiske grafer9-6 Statistiske graferDette afsnit beskriver, hvordan du tegner grafer over dataene i et regneark.kkkkk OversigtMed und

200503019-6-2Statistiske graferkkkkk Konfigurering af grafparameterindstillingerNår du trykker på 6(SET) i undermenuen GRPH, vises et grafindstillings

200503019-6-3Statistiske graferkkkkk Tegning af grafer over statistiske dataDet følgende viser et konkret eksempel på, hvordan du kan tegne en graf ov

200503019-6-4Statistiske grafer5. Konfigurer grafopsætningsindstillingerne.• Du kan finde oplysninger om, hvordan du konfigurerer indstillingerne Grap

200503019-6-5Statistiske graferkkkkk Konfigurering af områdeindstillinger for grafdatacellerXCellRange- og YCellRange-indstillingerne i grafindstillin

200503019-6-6Statistiske graferkkkkk Konfigurering af indstillingen FrequencyHyppigheden er en værdi, der angiver, hvor mange gange hvert statistiske

20050301• Bemærk de følgende markøroperationer, som du kan anvende, mens du indtaster enudregning med naurligt displayformat.For at gøre dette: Tryk p

200503019-7-1Brug af funktionen CALC9-7 Brug af funktionen CALCDette afsnit beskriver, hvordan CALC-funktionen anvendes til at udføre statistiskebereg

200503019-7-2Brug af funktionen CALCkkkkk Konfigurering af indstillinger for statistiske beregningsdataHvis du vil udføre en statistisk beregning i ti

200503019-7-3Brug af funktionen CALCkkkkk Udførelse af en statistisk beregningDet følgende viser et konkret eksempel på, hvordan du udfører en statist

200503019-7-4Brug af funktionen CALC9. Tryk på J2 (2VAR).• Det viser resultatlisten for statistiske beregningermed to variable. Du kan bruge markørtas

200503019-8-1Brug af hukommelsen i tilstanden S • SHT9-8 Brug af hukommelsen i tilstanden S • SHTI dette afsnit kan du læse, hvordan du gemmer regnear

200503019-8-2Brug af hukommelsen i tilstanden S • SHTkkkkk Lagring af regnearksdata i listehukommelsenDu kan bruge følgende procedure til at markere e

200503019-8-3Brug af hukommelsen i tilstanden S • SHTu Sådan gemmes indholdet af et celleområde i filhukommelsen1. Marker det celleområde, hvis data d

20050301kkkkk Fremkaldelse af data fra hukommelseProcedurerne i denne sektion forklarer, hvordan dataene kaldes frem fra liste-, fil- ogmatematikhukom

20050301u Sådan kaldes data frem fra en filhukommelse til et regneark1. Marker det øverste celleområde i regnearket, hvor de fremkaldte data skal indt

20050301eActivityEn eActivity er både et dokumentationsværktøj og en studenternotesbog.En lærer kan anvende en eActivity som dokumentationsværktøjog o

20050301TÆND OG SLUKBRUG AF TILSTANDEGRUNDLÆGGENDE BEREGNINGERGENTAGELSESFUNKTIONBEREGNING AF BRØKEREKSPONENTERGRAFFUNKTIONERDOBBELTGRAFDYNAMISK GRAFT

20050301u Begrænsninger for indtastning i matematisk indtastningstilstandDer gælder følgende begrænsninger for indtastning i matematisk indtastningsti

2005030110-1 Oversigt over eActivityMed eActivity kan du indtaste og redigere tekst, matematiske udtryk og programdata oggemme det indtastede i en fil

20050301kkkkk Funktionsmenuen i arbejdsområdevisningenNår du åbner en eActivity-fil, vises en arbejdsområdevisning med eActivitys aktuelle indhold.Ned

20050301kkkkk Funktionsmenuen Text Line• {FILE} … {viser undermenuen FILE}•{SAVE} … {gemmer den fil, du er i gang med at redigere, og overskriver den

20050301kkkkk Funktionsmenuen Math Line og Stop Line• {FILE} … Samme som {FILE} under "Funktionsmenuen Text Line" (side 10-1-3).• {STRP} … S

2005030110-1-5Oversigt over eActivitykkkkk Funktionsmenuen Strip• {FILE} … Samme som {FILE} under "Funktionsmenuen Text Line" (side 10-1-3)u

2005030110-1-6Oversigt over eActivity1. Åbn tilstanden • ACT fra hovedmenuen.2. Opret en ny eActivity-fil.1. Tryk på 2(NEW).2. I den viste dialogboks

2005030110-1-7Oversigt over eActivity2. Angiv Solve-beregningen, og indtast funktionen.AK4(CALC)1(Solve)cvx+v-d,3. Indtast den første anslåede værdi,

2005030110-1-8Oversigt over eActivity6. Tegn grafen for udtrykket ved hjælp af Graph-strippen.1. Når Graph-strippen "Graph draw", som du opr

2005030110-2 Arbejde med eActivity-filerI denne sektion beskrives de forskellige filhandlinger, du kan udføre fra eActivitys fillistevisning.k Valg af

20050301• Du behøver ikke at åbne en mappe, hvis du vil oprette en ny fil i lagerhukommelsenseller SD-kortets rodmappe.• Du kan finde yderligere oplys

200503011-4 Menuen Option (OPTN)Menuen Option giver adgang til videnskabelige funktioner og andre muligheder, der ikke kanvælges direkte på lommeregne

20050301u Sådan slettes en fil1. Når fillisten er vist, kan du bruge funktionstasten 6 til at vælge det hukommelses-område (lagerhukommelse eller SD-k

2005030110-3 Indtastning og redigering afeActivity-fildataFølgende eksempel viser, hvilke typer eActivity-fildata du kan indtaste og redigere.10-3-1In

20050301kkkkk Navigering i eActivitys arbejdsområdevisningu Sådan rulles der lodret i eActivitys arbejdsområdevisningDu kan rulle linje for linje elle

2005030110-3-3Indtastning og redigering af eActivity-fildatau Sådan ændres den aktuelle linje til en tekstlinje1. Kontroller menuen til funktionstaste

2005030110-3-4Indtastning og redigering af eActivity-fildatau Indtastning og redigering af tekstlinjes indhold• Du kan indtaste tekst på op til 255 by

2005030110-3-5Indtastning og redigering af eActivity-fildatau Sådan indtastes en beregningsformel i en eActivity1. Konverter den linje, markøren er pl

2005030110-3-6Indtastning og redigering af eActivity-fildatau Sådan indsættes en matematiklinjeHvis du vil indsætte en matematiklinje,når markøren er

2005030110-3-7Indtastning og redigering af eActivity-fildatau Eksempel på stoplinjeNedenstående illustration viser, hvordan du kan bruge stoplinjer ti

20050301k Indsætning af en stripEn strip kan anvendes til at integrere data fra Graph, Conics Graph, Spreadsheet og andreprogrammer i en eActivity. Be

20050301u Sådan indsættes en strip1. Flyt markøren til det sted, hvor du vilindsætte strippen.2. Tryk på 2(STRP).• Nu vises en dialogboks med en liste

20050301u Menuen Option under indtastning af numeriske data i tilstandene STAT,TABLE, RECUR, EQUA og S • SHT• {LIST}/{CPLX}/{CALC}/{HYP}/{PROB}/{NUM}

20050301Når du vil integrere denne type data: Vælg denne striptype:DYNA-tilstandens Dynamic Graph-visning Dynamic GraphTVM-tilstandens Financial-visni

2005030110-3-11Indtastning og redigering af eActivity-fildatau Sådan ændres titlen på en strip1. Brug f og c for at fremhæve den strip, hvis titeldu v

20050301u Sådan kaldes et program fra en strip1. Brug markørtasten f og c til at flytte markørentil den strip, hvis tilknyttede program du vil kalde.2

20050301u Sådan skiftes der fra en programvisning, der er kaldt fra en strip, til enanden programvisningTryk på !a(,).• På den viste programliste skal

200503013. Tryk på w for at kalde grafvisningen.• Da du endnu ikke har indtastet data, er grafvisningen tom.4. Tryk på !6(G↔T) for at få vist Graph Ed

20050301u Eksempel på Table Editor-stripI dette eksempel anvender vi en Table Editor-strip til at indtaste funktionen y = x2 og refererertil “List 1”

200503018. Kald listeeditorvisningen (side 6-1-1).• Tryk på !,(,) for at få vist programlisten, vælg List Editor, og tryk på w.9. Indtast værdierne i

20050301u Sådan tegnes en graf med Copy og Paste1. Udfør trin 1-7 under “Sådan oprettes enGraph-strip” (side 10-3-13) for at oprette enGraph-strip med

20050301k Brug af NotesNotes er en teksteditor, som kun kan bruges i eActivity. Du kan kalde Notes-visningen fra enNotes-strip i eActivitys arbejdsomr

20050301k Sletning af en eActivity-linje eller stripBrug følgende procedure til at slette en linje eller strip fra eActivitys arbejdsområdevisning.Hus

200503011-5 Menuen Variable Data (VARS)Du kan hente variable data ved at trykke på J, så menuen Variable data vises.{V-WIN}/{FACT}/{STAT}/{GRPH}/{DYNA

20050301k Lagring af en eActivity-filNår du har indtastet eller redigeret data i eActivitys arbejdsområdevisning, kan du gemmedem i en fil under et ny

2005030110-4 Brug af Matrix Editor og listeeditorenUd over striphandlingen til kald af programvisninger i eActivity (side 10-3-12) kan du brugeeActivi

20050301k Kald af listeeditorDu kan kalde listeeditoren for at indtaste en matrix i en matematiklinje i eActivitysarbejdsområdevisning.Bemærk!De data,

2005030110-5-1eActivitys visning af anvendt filhukommelse10-5 eActivitys visning af anvendtfilhukommelseEn eActivity-fils størrelse er begrænset. Du k

20050301Menuen System SettingsBrug menuen System settings til at få vist systemoplysninger ogforetage systemindstillinger. Med menuen System Settings

2005030111-1-1Brug af menuen System Settings11-1 Brug af menuen System SettingsÅbn tilstanden SYSTEM fra hovedmenuen, og få vist følgende menuelemente

2005030111-2 Systemindstillingerkkkkk KontrastjusteringBrug elementet (Contrast) til justering af skærmbilledkontrasten.Tryk på 1( ), mens det indle

20050301kkkkk SystemsprogindstillingerBrug LANG til angivelse af sprog for de integrerede programmer. Du kan også brugetilføjelsesprogrammer til insta

2005030111-3-1Liste over versioner11-3 Liste over versionerFølgende elementer vises på listen over versioner.• Operativsystemets versionsnummer• Tilfø

20050301uuuuu Sådan registreres et brugernavn1. Tryk på 1(NAME), mens listen over versioner vises, for at få vist skærmbilledet tilindtastning af bru

20050301u STAT – sådan hentes statistiske data• {X} …{x-data med enkelt variabel, to variabler}•{n}/{ooooo}/{Σx}/{Σx2}/{xσn}/{xσn–1}/{minX}/{maxX}…{an

2005030111-4 Nulstilling1. Tryk på 5(RSET), mens det indledende skærmbillede i SYSTEM-tilstand vises, for atfå vist Reset Screen 1.• 1(STUP) ... {init

2005030111-4-2Nulstilling2. Tryk på den funktionstast, der svarer til den nulstillingshandling, du vil udføre.3. Når bekræftelsesmeddelelsen vises, sk

20050301DatakommunikationI dette kapitel beskrives det, hvordan du overfører programmermellem to CASIO Power Graphic-lommeregnere, der erforbundet vha

2005030112-1-1Oprettelse af forbindelse mellem to enheder12-1 Oprettelse af forbindelse mellemto enhederNedenfor kan du se, hvordan du opretter forbin

2005030112-2 Tilslutning af enheden til en pcDu kan bruge det USB-kabel, der følger med lommeregneren, til at slutte lommeregnerentil en computer for

2005030112-3 Udførelse af endatakommunikationshandlingÅbn tilstanden LINK fra hovedmenuen. Følgende hovedmenu til datakommunikation visespå skærmen.•{

20050301kkkkk Udførelse af en dataoverførselshandlingTilslut de to enheder, og udfør følgende procedure.Modtagende enhedTryk på 2(RECV), mens hovedmen

2005030112-3-3Udførelse af en datakommunikationshandlingHvis du trykker på 1(MAIN) eller 2(SMEM), vises et skærmbillede til angivelseaf datavalgmetode

20050301u Sådan udføres en afsendelseshandlingNår du har valgt de dataelementer, der skal sendes, skal du trykke på 6(TRAN). Der visesen meddelelse ti

2005030112-3-5Udførelse af en datakommunikationshandlingk Angivelse af kabeltypenBrug følgende procedure til angivelse af kabeltypen til datakommunika

20050301u GRPH – sådan hentes graffunktioner•{Y}/{r} ... {rektangulær koordinat eller ulighedsfunktion}/{polærkoordinatfunktion}•{Xt}/{Yt}... paramet

2005030112-4 Vigtigt at vide om datakommunikationDe typer dataelementer, der kan afsendes, vises nedenfor.Dataelement Indhold<PROGRAM> Programgr

20050301• 1(YES) ... {erstatter de eksisterende data i den modtagende enhed med de nye data}• 6(NO) ... {går til næste dataelement}Der gælder følgende

2005030112-4-3Vigtigt at vide om datakommunikation• Der opstår en fejl, hvis hukommelsen i den modtagende enhed bliver opbrugt underdatakommunikatione

2005030112-5 Billedoverførselk Overførsel af billeder til en computerBrug fremgangsmåden nedenfor til overførsel af billeder fra lommeregneren til en

20050301k Automatisk billedoverførsel til en overheadprojektorFølg fremgangsmåden nedenfor for at sende skærmbilledet på lommeregneren til enoverheadp

2005030112-5-3Billedoverførselk Tilslutning til en projektorDet er muligt at slutte regnemaskinen til en CASIO-projektor og projicere indholdet afregn

2005030112-6-1Tilføjelsesprogrammer12-6 TilføjelsesprogrammerTilføjelsesfunktioner gør det muligt at installere programmer, der fås separat, og andens

2005030112-7-1Tilstanden MEMORY12-7 Tilstanden MEMORYDenne lommeregner har to separate hukommelsesområder: en hovedhukommelse og enlagerhukommelse. Ho

20050301k Skærmbilledet Memory InformationTryk på 1(MAIN) for at få vist oplysninger om brug af den aktuelle hovedhukommelse.Tryk på 2(SMEM) for at få

20050301Hvis du flytter markøren til en datagruppe eller en mappe og trykker på w, vises datagruppeneller mappeindholdet. Hvis du trykker på J, vender

20050301u RECR – sådan hentes data til rekursionsformler*1, tabelområde og tabelindhold• {FORM}... {menu til rekursionsformeldata}• {an}/{an+1}/{an+2}

20050301Datanavn Indhold<CAPTURE> Hukommelsesgruppe for skærmhentningCAPT n (n = 1 til 20) SkærmhentningshukommelseCONICS Kegleindstillingsdata

20050301k Oprettelse af en mappe i lagerhukommelsen eller på et SD-kortBrug fremgangsmåden nedenfor til at oprette og omdøbe mapper i lagerhukommelsen

20050301u Sådan omdøbes en mappe1. Vælg den mappe, du vil omdøbe, på skærmbilledet med oplysninger omlagerhukommelsen eller SD-korthukommelsen.2. Tryk

20050301• Du kan markere flere filer ad gangen, hvis du vil det.• Hvis du vælger en gruppe eller mappe, markeres hele indholdet i gruppen eller mappen

20050301k Kopiering af dataDu kan kopiere data mellem hovedhukommelsen, lagerhukommelsen og SD-kortet.u Sådan kopieres data fra hovedhukommelsen til l

20050301Hvis du kopierer en *.g1m-fil til hovedhukommelsen, gendannes filen med sit oprindeligefiltypenavn (ikke g1m). Hvis du kopierer en *.g1m-fil t

20050301Kontrol af overskrivning udføres kun for følgende typer data. Alle andre typer data kopieresuden kontrol af, om der allerede eksisterer datafi

20050301kkkkk Sletning af filerBrug fremgangsmåderne i dette afsnit til sletning af data i hovedhukommelsen,lagerhukommelsen og på SD-kortet.u Sådan s

20050301kkkkk Søgning efter en filBrug fremgangsmåden nedenfor til søgning efter en bestemt fil i hovedhukommelsen,lagerhukommelsen eller på SD-kortet

20050301u Sådan søger du efter en fil i lagerhukommelsenEksempel Sådan søger du efter alle filer i lagerhukommelsen, hvis navnbegynder med bogstavet S

200503011-6 Menuen Program (PRGM)Når du vil åbne menuen Program (PRGM), skal du først skifte til en af tilstandene RUN • MATeller PRGM i hovedmenuen o

20050301k Sikkerhedskopiering af data i hovedhukommelsenDu kan sikkerhedskopiere alle dataene i hovedhukommelsen og gemme dem ilagerhukommelsen eller

20050301Meddelelsen Complete! vises, når sikkerhedskopieringen er fuldført.Tryk på J for at vende tilbage til det skærmbillede, der blev vist i trin 1

2005030112-7-16Tilstanden MEMORY5. Tryk på w.*1• Der vises en meddelelse, hvori du kan bekræfte,om du vil gendanne sikkerhedskopidataene.Tryk på 1(Yes

2005030112-7-17Tilstanden MEMORYk Optimering af lagerhukommelsen eller SD-korthukommelsenLagerhukommelsen og SD-korthukommelsen kan blive fragmenteret

20050301Brug af SD-kort(kun fx-9860G SD)Du kan bruge SD-kort til lagring af lommeregnerdata. Du kankopiere hovedhukommelsen til og fra et SD-kort samt

2005030113-1 Brug af et SD-kortVigtigt!• Husk altid at lukke for lommeregneren, før du isætter eller fjerner et SD-kort.• Bemærk, at kortet skal vende

2005030113-1-2Brug af et SD-kortu Sådan fjernes SD-kortet1. Tryk ind på SD-kortet, og giv derefter slip.• Herved skubbes kortet halvvejs ud af slottet

2005030113-2 Formatering af et SD-kort• Brug proceduren under 11-4 Nulstilling til formatering af et SD-kort.13-2-1Formatering af et SD-kort

2005030113-3 Vigtigt at vide om brugen af et SD-kort• SD-kortproblemer kan normalt afhjælpes ved at formatere kortet igen. Det er dog altiden god ide

20050301Appendiks1 Tabel over fejlmeddelelser2 Indtastningsområder3 Specifikationer4 Indeks over taster5 Knappen P (i tilfælde af funktionsfejl)6 Strø

200503011-7 Brug af skærmbilledet SetupSkærmbilledet Setup i denne tilstand viser den aktuelle status for tilstandsindstillingerne.Du kan ændre det, d

20050301Betydning• Ugyldig syntaks• Der blev gjort forsøg på atindtaste en ugyldig kommando.• Beregningsresultatet overskridervisningsområdet.• Beregn

20050301BetydningMeddelelse Handlingα-1-2Tabel over fejlmeddelelserMemoryERRORArgumentERRORDimensionERRORRange ERRORConditionERRORNon-RealERRORComplex

20050301α-1-3Tabel over fejlmeddelelserBetydningMeddelelse HandlingNo VariableCom ERRORTransmitERRORReceiveERRORMemory FullTime OutCircular ERRORPleas

20050301α-1-4Tabel over fejlmeddelelserBetydningMeddelelse HandlingInvalid TypeStorageMemory FullNo Card*SD Card Full*Invalid file nameor folder name.

20050301α-2-1Indtastningsområder2 Indtastningsområdersinxcosxtanxsin–1xcos–1xtan–1xsinhxcoshxtanhxsinh–1xcosh–1xtanh–1xlogxInx10xexxx21/x3xx!nPrnCrPræ

20050301α-2-2IndtastningsområderPol (x, y)Rec(r ,θ)° ’ ”←⎯° ’ ”^(xy)xyab/c15 cifre"""""Præcisionener som regel±1 ved det10. c

20050301α-2-3IndtastningsområderFunktionBinære,oktale,decimale,heksa-decimaleberegningerIndtastningsområdeVærdierne ligger inden for følgende områder

20050301α-3-1Specifikationer3 SpecifikationerVariable: 28Beregningsområde:±1 × 10–99 til ±9,999999999 × 1099 og 0. Interne handlinger bruger en 15-cif

20050301α-3-2SpecifikationerDatakommunikation3-pins serielportMetode: Start-stop (asynkron), halv duplexOverførselshastighed (BPS):115.200 bit/sek. (n

20050301α-4-1Indeks over taster4 Indeks over tasterG↔T6Tast Primær funktion I kombination med !I kombination med Tast Primær funktion I kombinatio

20050301u Mode (beregning/binær/oktal/decimal/heksadecimal)•{Comp} ... {aritmetisk beregningstilstand}•{Dec}/{Hex}/{Bin}/{Oct}... {decimal}/{hexadecim

20050301α-4-2Indeks over tasterHFTast Primær funktion I kombination med !I kombination med aeFlytter markøren til højre. Ruller gennem skærmbillede

20050301α-4-3Indeks over tasterTast Primær funktion I kombination med !I kombination med aINSDTilstanden Insert:Funktionen Backspace.Tilstanden Ove

20050301α-5-1Knappen P (i tilfælde af funktionsfejl)5 Knappen P (i tilfælde af funktionsfejl)Hvis du trykker på knappen P, nulstilles lommeregneren ti

20050301α-6-1Strømforsyning6 StrømforsyningDenne lommeregner får strøm fra fire AAA-batterier (LR03 (AM4)).Hvis følgende meddelelse vises, skal du slu

20050301k Udskiftning af batterierBemærk!Hvis batterierne isættes forkert, kan de eksplodere eller lække og således beskadigelommeregnerens indvendige

200503011. Tryk på !o(OFF) for at lukke for lommeregneren.Advarsel!• Sørg for at lukke for lommeregneren, før batterierne udskiftes. Hvis du udskifter

20050301k Om funktionen Auto Power OffLommeregneren lukkes automatisk, hvis du ikke udfører handlinger inden for den angivnetidsperiode for automatisk

CASIO COMPUTER CO., LTD.6-2, Hon-machi 1-chomeShibuya-ku, Tokyo 151-8543, JapanBG0802-H

20050301IntroduktionVelkommen til en ny verden af lommeregnere med tegnefunktion.Introduktionen er ikke en udtømmende vejledning, men den gennemgår ma

20050301u Axes (visning af akser til grafen)•{On}/{Off}... {visning til}/{visning fra}u Label (visning af tekst på grafens akser)•{On}/{Off}... {visni

20050301u Background (baggrund til grafvisning)•{None}/{PICT}... {ingen baggrund}/{specifikation af baggrundsbillede til graf}u Sketch Line (overlagt

20050301*1Der skal bruges et år på 365 dage tildatoberegning i tilstanden TVM.Ellers vises der en fejlmeddelelse.*2Hvis du vælger "Form" (fo

200503011-8-1Brug af skærmhentning1-8 Brug af skærmhentningNår du arbejder med lommeregneren, kan du når som helst tage et billede af det visteskærmbi

200503011-9 Hvis du bliver ved med at have problemer…Hvis du bliver ved med at have problemer, når du forsøger at udføre en handling, kandu prøve frem

20050301kkkkk Meddelelse om lavt batteriniveauHvis følgende meddelelse vises, skal du slukke for lommeregneren med det samme ogudskifte batterierne so

20050301Manuelle beregninger2-1 Grundlæggende beregninger2-2 Specielle funktioner2-3 Angivelse af vinkelenhed og visningsformat2-4 Funktionsberegninge

200503012-1-1Grundlæggende beregninger2-1 Grundlæggende beregningerkkkkk Aritmetiske beregninger• Angiv aritmetiske beregninger, som de skrives, fra v

200503012-1-2Grundlæggende beregninger*1De viste værdier afrundes til det antaldecimaler, som du angiver.kkkkk Antal decimaler, antal betydende cifre,

20050301Eksempel 200 ÷ 7 × 14 = 400Tilstand Handling Skærm200/7*14w 4003 decimaler !m(SET UP) f (eller c 12 gange)1(Fix)dwJw 400.000Beregningen 200/7w

200503012. Brug defc til at flytte markøren tilRUN • MAT, og tryk derefter på w.Dette er det første skærmbillede i tilstandenRUN • MAT, hvor du kan u

200503012-1-4Grundlæggende beregninger2 Type B-funktionerVed disse funktioner indtastes værdien, og derefter trykkes der på funktionstasten.x2, x–1, x

200503012-1-5Grundlæggende beregninger# De fleste af tasterne på lommeregnerenfungerer ikke, mens der vises enfejlmeddelelse.Tryk på J for at fjerne f

20050301• Hvis du forsøger at udføre en beregning, der bevirker, at hukommelseskapacitetenoverskrides. (Memory ERROR).• Hvis du bruger en kommando, de

200503012-2 Specielle funktionerkkkkk Beregninger med variableEksempel Handling Skærm193.2aav(A)w 193.2193.2 ÷ 23 = 8,4 av(A)/23w 8.4193.2 ÷ 28 = 6,9

20050301u Sådan får du vist indholdet af en variabelEksempel Sådan får du vist indholdet af variabel AAav(A)wu Sådan fjernes en variabelEksempel Sådan

20050301u Sådan gemmes en funktionEksempel Sådan gemmes funktionen (A+B) (A–B) som funktionshukommelsenummer 1(av(A)+al(B))(av(A)-al(B))K6(g)6(g)3(FME

200503012-2-4Specielle funktioneru Sådan slettes en funktionEksempel Sådan slettes indholdet af funktionshukommelse nummer 1AK6(g)6(g)3(FMEM)1(STO)bw•

20050401kkkkk Funktionen AnswerMed funktionen Answer gemmes det resultat, du sidst beregnede, automatisk ved attrykke på w(medmindre w -tasthandlingen

200504012-2-6Specielle funktionerkkkkk HistoriefunktionHistoriefunktionen bevarer en historie af beregningsudtryk og -resultater i matematiskindtastni

200504012-2-7Specielle funktionerk StakkeEnheden gør brug af blokke, de såkaldte stakke, til lagring af lavt prioriterede værdier ogkommandoer. Der er

200503011. Tryk på !m for at få vistskærmbilledet Setup.2. Tryk på cccccc1(grader)for at angive grader som vinkelenhed.3. Tryk på J for at rydde menue

20050401k Brug af flere sætningerFlere sætninger dannes ved at sætte en række individuelle sætninger sammen til sekventieludførelse. Du kan bruge fler

200503012-3 Angivelse af vinkelenhedog visningsformatFør du udfører en beregning den første gang, skal du bruge skærmbilledet Setup tilangivelse af vi

200503012-3-2Angivelse af vinkelenhed og visningsformat# De viste værdier afrundes til det antal betydendecifre, som du angiver.# Symbolet Engineering

200503012-4 Funktionsberegningerk FunktionsmenuerDenne lommeregner har fem funktionsmenuer, der giver adgang til videnskabeligefunktioner, som ikke er

20050301*1Menufunktionen { ° ' " } er kun tilgængelig,når der er vist et beregningsresultat.*2Menufunktionerne {ENG} og {ENG} er kuntilgænge

20050301kkkkk VinkelenhederNår du vil ændre vinkelenheden for en indtastningsværdi, skal du først trykke påK6(g)5(ANGL). I den viste funktionstastemen

20050301kkkkk Trigonometriske og inverse trigonometriske funktioner• Sørg for at angive en vinkelenhed, før du udfører beregninger med trigonometriske

20050301k Logaritme- og eksponentialfunktioner• Sørg for at vælge Comp for Mode i visningen Setup.Eksempel Handlinglog 1,23 (log101,23) = 0,0899051114

20050301k Hyperbelfunktioner og inverse hyperbelfunktioner• Sørg for at vælge Comp for Mode i visningen Setup.Eksempel Handlingsinh 3,6 = 18,28545536

20050301k Andre funktioner• Sørg for at vælge Comp for Mode i visningen Setup.Eksempel Handling + = 3,65028154 !x( )2+!x( )5w25 = 1,755317302 <L

20050301BEREGNING AF BRØKERDu kan bruge tasten $ til at indtaste brøker i beregninger. Symbolet " { " bruges tilat adskille de enkelte dele

20050301k Generering af tilfældige tal (Ran#)Denne funktion genererer et ægte 10-cifret tilfældigt eller sekventielt tilfældigt tal, som erstørre end

200503012-4-9Funktionsberegningerk Koordinatomregninguuuuu Rektangulære koordinateruuuuu Polære koordinater• Med polære koordinater kan θ beregnes og

200503012-4-10Funktionsberegningern! n!nPr = ––––– nCr = –––––––(n – r)! r! (n – r)!k Permutation og kombinationuuuuu Permutationuuuuu Kombination• Sø

20050301• Sørg for at vælge Comp for Mode i visningen Setup.Eksempel Handling<Math>$2c5e+!$(&)3e1c4 w<Line>2$5+3$1$4w<Math>$1c25

200503012-4-12FunktionsberegningerSkift mellem formatet uægte brøk og blandet talNår du trykker på tasten !M(<), skifter den viste brøk mellem blan

200503012-4-13Funktionsberegningerkkkkk Logiske operatorer (AND, OR, NOT) [OPTN]-[LOGIC]Den logiske operator-menu har et udvalg af logiske operatorer.

20050301uuuuu Om logiske operationer• En logisk operation frembringer altid enten 0 eller 1 som resultat.• Den følgende tabel viser alle de mulige res

200503012-5 Numeriske beregningerI det følgende beskrives de elementer, der er tilgængelige i menuerne, når du udførerberegninger med differential/2.

20050301k Differentialberegninger [OPTN]-[CALC]-[d /dx]Hvis du vil udføre differentialberegninger, skal du først have vist funktionsanalysemenuen ogde

20050301Eksempel Sådan bestemmes differentialkvotienten ved punktet x = 3for funktioneny = x3 + 4x2 + x – 6 med en tolerance på "tol" = 1E –